Jeg burde ikke have læst denne bog, jeg burde ikke have læst videre, da jeg var ved at gå død i den. Men jeg fremturede i det håb, at der snart kom noget action – at den ville blive bedre.

Der er utrolig meget sniksnak – formodentlig for at give bogen atmosfære. Desværre afsløres forfatterens mangelfulde research ved det urealistiske historiske billede af Maastricht i 1635 under Trediveårskrigen – som måske hedder Firsårskrigen på hollandsk, sådan står der i al fald i efterordet. Vor helt, kaptajn Evan Sharpe, var ualmindelig sart for sin tid, for under sin spektakulære flugt tilbage til byen for at redde den fra de fæle spaniere måtte han rynke på næsen adskillige gange, når han flygtede iklædt en gammel bondes tøj, gennem kloaker og andre uhumske steder. Han var også bange for baciller. Dengang stank byer og mennesker altså; velduftende hårshampoo, bacilleskræk og dagligt brusebad kom først senere.

I 1635 er Maastricht på calvinisternes hænder, men byens overvejende katolske befolkning er ikke udelt begejstret for ”befrielsen”.

Kommandant Goldstein er klemt: Borgerne er imod ham; soldaterne er utilfredse, fordi de ikke får løn; myndighederne klemmer ham og tror ikke på hans påstand om et katolsk komplot.

Han beder kaptajn Sharpe opklare en række uhyggelige mord, men før han gør det, skal han følge en gruppe pilgrimme og aflevere et brev på bestemmelsesstedet. Her opdager Sharpe fakta om et forræderi mod byen og må hjem trods Den Spanske Morders ihærdige forsøg på at eliminere ham.

Byen bliver selvfølgelig reddet, det samme bliver den underskønne Patrizia, som er blevet bortført af Den Spanske Morder for at lægge pres på Sharpe.

Sharpe og Patrizia har kun vekslet blikke over et middagsbord, men Den Spanske Morder er måske tankelæser?

’Spansk ild’ kunne have været en rimelig god bog, hvis den kun havde fyldt 300 sider.  Forfatteren lægger op til en fortsættelse, jeg vil anbefale det danske forlag at takke nej.

Spansk ild af Wouter van Mastricht
Cicero, 2010. 648 sider.
Originaludgave: Spaans vuur. 2006
Oversat af Naja Møllmann-Ibsen

Også anmeldt på Bogrummet