Skal man have specialbiblioteker for kriminallitteratur? Som kriminørd er man ikke i tvivl.
Engang imellem skal man lade nysgerrigheden sejre over fornuften, så da jeg flere gange fra bussen, der kørte ad Oranienstrasse i Berlin, havde set noget “kriminelt” ud ad øjenkrogen, besluttede jeg mig for at undersøge det.
Og der, i Kreuzberg, ligger en lille biblioteksfilial med en stor specialafdeling for kriminallitteratur – kun få stop fra Checkpoint Charlie, hvor en del af bøgerne foregår.
Berlinerkrimier
Ikke mindst er det interessant at se de mange berlinerkrimier, skrevet af både tyske og udenlandske forfattere. Nu kommer det jo ikke bag på nogen, at Berlin er byen par excellence inden for spionromaner, og bl.a. John le Carré fylder godt på hyldene.
Treffpunkt Mitte af Peter Rieprich (2012)
Die Kanzlerin af Fritz H. Dinkelmann (2009)
Skandinavien
Skandinaviske kriminalromaner har stadig en høj stjerne i Tyskland, både Jussi Adler-Olsen, Sara Blædel, Leif G. W. Persson, Karin Fossum, Arne Dahl, Jo Nesbø, Arnaldur Indriðason var at finde i rigt mål på hylderne – bortset fra dem der var udlånt. Men også et større udvalg af finske krimier, end vi ser her i Damnark.
Faglitteratur
Også litteratur OM genren var selvfølgelig repræsenteret – i alle facetter.
Preussen Krimi Kochbuch af Ronny Pietzner m.fl
Vi har den årlige Krimimesse i Horsens – og tak for den, men hvad med en permanent vægtning af kriminallitteraturen, der rækker ud over en sær(-)opstilling på folkebibliotekerne. I Berlin – og i Paris – foregår der en bevidst formidling af kriminallitteratur på et meget seriøst plan. Har Skandinavien, der jo leverer en ret stor del af indholdet, noget lignende?
Værd at vide: Biblioteket er opkaldt efter Bona Peiser (1864-1929), der var den første lønnede, kvindelige folkebibliotekar i Tyskland
Links:
Bøgernes labyrint 