Fin lille beretning om hukommelsens krinkelkroge og vildveje.

Efter et langt liv som forfatter sætter Dag Solstad sig som 80-årig for at skrive sit liv sidste værk, det der skulle det afslutte hans forfatterskab – og dermed hans liv som forfatter.

Værket, der blev skrevet i nogle sommermåneder i 2022, skulle måske være en artikel, måske en roman, måske en erindringsbog, uanset skulle det skildre hans liv fra hans fødsel til han blev 12 år – det år hans far døde.

Men hukommelse er en underlig ting, hvad husker man? Og hvordan husker man? Var drengen, der hjalp ham mod hans plageånder i skolen ældre? Eller var han yngre? Blev de venner? Eller?

Noget han husker klart, er at han en dag som 11-årig erkendte at han var kommunist – måske påvirket af en dansk håndværker, der boede til leje i kælderen hos en legekammerat – eller også var det det, der bragte dem sammen. En ting var sikker, han skulle holde sin politiske vækkelse skjult for sin far, for det ville han ikke bryde sig om.

At faderen var syg, vidste den 11-årige Dag ikke – eller gjorde han? Måske anede han noget.

Det er en lille bog, hvor der ikke sker meget, og det der ikke sker, gentages om og om igen. Lidt ligesom når man selv sidder og tumler med fortiden. Hvordan var det nu, det var?

‘Endelig! Lykken’ er en fin afrunding på et langt forfatterskab, der bl.a. dækker arbejderlitteratur i 1970-80’erne og trilogien om Bjørn Hansen

Dag Solstad: Endelig! Lykken og mit forsøg, i 2022, på at udholde smerten ved tidens rasen
Gyldendal, 2026. 112 sider
Oversat af Anne Mathiesen.
Originaludgave: Endelig! Lykken. Og mitt forsøk, i 2022, på å utholde smerten ved tidens herjninger.
Forlaget Oktober, 2025. 104 sider.

Læst på originalsproget