En kvindes styrt i døden åbner døren til en dyb og skæbnesvanger hemmelighed.
Louise Rick er udnævnt til chef for en ny enhed under politiet, der tager sig af eftersøgte personer. Hun og hendes nye makker, Eik, tilkaldes, da man ikke kan identificere offeret for et hændeligt uheld. En kvinde er styrtet ned af en skrænt, men ingen ved hvem hun er, og ingen har meldt hende savnet.

Louise må vende tilbage til sin hjemegn, må igen møde Kim (‘Aldrig mere fri’) og bliver også nødt til at konfrontere sin ungdoms spøgelser – hun kommer videre. Arbejdet med sagen afdækker en dyster hemmelighed og nogen barske skæbner.

Sara Blædel tager med denne velskrevne krimi hul på problematikken med  “åndsvageforsorgen” – ikke for 100 år siden, men inden for en overskuelig årrække, 1970-80’rne, hvor fastspænding og tvangsfodring tilsyneladende var daglig kost.

Efter en Sara Blædel-pause er jeg igen med på vognen. ‘De glemte piger’ er en vedkommende roman om, hvordan vi behandler de af vore medborgere, der ikke kan klare sig selv, og hvordan man – hvis man har magt som man har agt – kan omgå reglerne.

Sara Blædel: De glemte piger
People’s Press, 2011. 314 sider

Også anmeldt på Litteratursiden