Grenå i isnende kulde, en letpåklædt pige forsvinder på vej hjem fra en nytårsfest, en død mand findes neden for Gjerrild Klint, og han er ikke død af faldet. Er der en sammenhæng?En mand har en fortid, som han er færdig med; han vil leve det stille liv: passe sit arbejde, gå tur med hunden, læse og gå på jagt. Men fortiden har det med at indhente en, og når man hedder Peter Bovtrup og har et hjælpsomhedsgen, kommer problemerne væltende i form af fortidens venner. At være så uheldig at finde et lig på stranden nytårsdag – og benægte over for politiet, at man kender afdøde, hjælper heller ikke; slet ikke når politiet så let som ingenting kan finde ud af at man har ”siddet i Horsens” (afsonet i Østjyllands Statsfængsel) sammen med afdøde.
Garvede Egholm-læsere vil vide, at Peter er Dicte Svendsens søn, men Dicte hører man ikke meget til, og det gør ikke noget. Peter kan selv, bl.a. klare at være hovedperson i en eller flere krimier.
Modvilligt, men klogt, går han til politiet med sin viden, eller noget af den. Der må også tages hensyn til naboen, Felix, en traumatiseret kvinde, hvis mand og barn omkom under en uforklarlig helikopterulykke.
Alle har en fortid – og en hemmelighed, også landbetjenten i Grenå med en fortid hos Drabsafdelingen i København. Og elitesoldaten Kir(stine), som han husker fra skolen; hun er minedykker og assisterer politiet, når der skal hives lig op af havnen – og det er ikke noget for en pige, synes hendes far at mene.
Et persongalleri er præsenteret i løbet af en velfortalt og veloplagt krimi om hemmeligheder og narko. Så man kan nok forvente mere om Peter Bovtrup – og måske om Felix.
Tre hundes nat af Elsebeth Egholm
Politikens forlag, 2011. 391 sider
Bøgernes labyrint 