Der er godt nyt til anglofile, endnu en velskrevet serie om en dysfunktionel familie i den britiske overklasse har set dagens lys.
”Advokater var nok også børn engang” står der på et monument i Inner Temple, London, centrum for den britiske advokatstand.Og Gamle Filth har nok også været barn engang, selv om man ikke ville tro det, når han som dommer i Hong Kong uddelte strenge og ubønhørlige domme.
Dette første bind i en trilogi om ”Gamle Filth” er bygget op om tre korte kapitler, der netop foregår i Inner Temple, i alle tre taler yngre kolleger om den gamle, legendariske advokat, der er vendt hjem fra østen, og i alle tre er han netop gået, dvs. i et ser de ham ikke, og det sidste er efter hans død. Kælenavnet Filth (=snavs) har han fået, for han siges at have opfundet begrebet ”Failed In London Try Hong Kong”, og det er da også det, han selv har gjort.
Sir Edward Feathers og hans hustru, Betty, er vendt ”hjem” til England efter et liv i Østen. Kineserne skal overtage Hong Kong, hvor han har tjent den britiske krone som dommer i en menneskealder, og et otium med kinesere ved magten er ikke lige Sir Edwards ”cup of tea”. De slår sig ned i det idylliske Dorset, men føler sig ikke helt ”hjemme” – for hvor er hjemme, når man er vokset op som kolonibarn på engelske kostskoler og har tilbragt hele sit voksne liv i Østen?
Edward er født i Malaya (siden 1963 Malaysia), hvor hans far var imperial embedsmand med meget stiff upperlip og stor hang til de våde varer; moderen døde ved fødslen, og barnet blev overdraget til en indfødt amme. Som 4-årig blev han sendt ”hjem”, for nu skulle han opdrages i imperiets hjerte.
Her følger en brutal og følelseskold opvækst hos plejefamilier, kostskoler, tanter – efter sigende bygget på Rudyard Kiplings barndomserindringer. Edward stammer, men er ikke dum, og han klarer sig igennem de mest forbløffende udfordringer, som da han i begyndelsen af 2. verdenskrig skal evakueres ”hjem” til Østen for at være i sikkerhed for blitzen – og sejler lige ind i japanernes erobring af Shanghai.
Da hustruen, Betty, dør, drager han ud på en slags dannelsesrejse for at besøge de to kusiner, der sammen med ham boede hos plejefamilien i Wales, og langsomt bliver det afsløret, hvad der egentlig skete dengang de tre børn hastigt blev fjernet.
”Jane Gardam er den bedste britiske forfatter, du aldrig har hørt om”, skriver hendes forlag i pressematerialet. Hun har da også levet i 88 år, før hun blev kendt uden for sit hjemland. I ’Imperiets mand’ beskriver hun med lune og solidaritet det britiske imperium på godt og ondt, stærkest står børnenes skæbne, ”children of Raj”, som de hedder på engelsk (Raj=det britiske imperium i Østen), børn der blev revet bort fra deres kendte omgivelser og overgivet til pengegriske plejefamilier og kærlighedsløse kostskoler – så de kunne lære at blive trofaste embedsmænd for Imperiet.
’Imperiets mand’ er første del af en trilogi, de to øvrige bind udkommer i løbet af vinteren. De består af den samme historie, men set dels fra Bettys, dels fra Edwards gamle rivals synsvinkel. Hvis du er færdig med Melrose-romanerne af Edward St. Aubyn (2015) og ikke kan få nok af dysfunktionelle britiske overklassefamilier, kan du trygt give dig i lag med Jane Gardam. Man tænker også tilbage på Evelyn Waughs ’Gensynet med Brideshead’, som også er værd at læse – eller genlæse.
Det er vel ikke nødvendigt at sige, at jeg glæder mig voldsomt til de to næste bind. Og håber at oversætteren holder stilen.
Bogen er modtaget til anmeldelse fra forlaget
Jane Gardam: Imperiets mand (Gamle Filth, 1)
Modtryk, 2016. 344 sider
Originaludgave: Old Filth. Chatto & Windus,2004. Oversat af Jakob Levinsen
Læs også anmeldelserne af
Manden med træhatten af Jane Gardam (Gamle Filth, 2)
Hvis man ikke kan få den, man elsker, må man elske den, man kan få – det er hvad den unge Betty Macintosh må erkende i denne fremragende anden del af trilogien om Gamle Filth
De sidste venner af Jane Gardam (Gamle Filth, 3)
”Titanerne var borte. De havde kæmpet mod hinanden for sidste gang. Sir Edward Feathers, gerne kærligt omtalt som Filth (Failed In London Try Hong Kong), og sir Terence Veneering, de to ypperste eksponenter for engelsk og international ret i bygge-og anlægsindustrien og de førende eksperter i forureningsetik, var døde.” Sådan indledes tredje og sidste bind om Eddie, Betty og Terry.
Tak for en inspirerende anmeldelse. Bogen lyder interessant – jeg tænker dog, at jeg lige starter med Melrose-romanerne, som står derhjemme i reolen og lurer.
Du har meget at glæde dig til, selv om Melrose er barsk læsning. Du kender vel “Gensyn med Brideshead”. TV-serien var god, men bogen har større dybde
Reblogged this on Bøgernes labyrint and commented:
Der findes ikke en femte søndag i advent, men som en julegave får I hermed min anmeldelse af ‘Imperiets mand’ af Jane Gardam, absolut på højde med de øvrige adventsbøger – men på sin egen måde. Jeg havde håbet at supplere med anmeldelsen af trilogiens andet bind, men jeg er desværre ikke færdig med at læse den. Men glæd jer, den er lige så god som denne – mindst