Hvert år satser jeg på at læse en bog om ugen i gennemsnit, men heller ikke i 2016 lykkedes det – omend jeg oversteg antallet af bøger i 2015.

Nu er det jo ikke kvantiteten, det handler om (jeg kunne jo nemt læse 100 læse-let-bøger 😄), men kvaliteten, og den har gennemsnitlig været høj. 

STATISTIK

Læste bøger: 47 – se hvilke her

Heraf:
E-bøger: 1
Lydbøger: 13

På fremmedsprog:
Engelsk: 5
Norsk: 3

Faglitteratur: 7, heraf Erindringer: 5.

Krimi: 15

Årets bedste bog:

Der har været mange, se adventskalenderen i december for de 4-5 bedste, men førstepladsen må deles af to meget forskellige bøger:

The Girls (da: Pigerne) af Emma Cline
Denne amerikanske coming-of-age roman er fejlagtigt udråbt til en thriller, fordi den tager sit udgangspunkt i Manson-piger og mordene på Sharon Tate. Det er helt forkert, det er en fantastisk velskrevet debut om at blive voksen.  Læs min anmeldelse

Imperiets mand af Jane Gardam
Hvor ’Pigerne’ er en meget amerikansk roman, er Jane Gardams trilogi om Gamle Filth indbegrebet af ”britishness” og ”stiff upperlip”. Beskrivelsen af hvordan imperiebørnene – eller ”the children of the Raj” som de kaldes på engelsk, skal opdrages ”hjemme i England” og ikke i det Østen, hvor de er født og opvokset – og ligeledes skal ”hjem” til England, da de bliver gamle, og imperiet er ved at gå i opløsning, er absolut a Good read og et must for enhver anglofil. Man kan så glæde sig over at trilogiens to næste bind lever op til første. Læs min anmeldelse

Årets bedste danske:

Ulven af Katrine Marie Guldager
Jeg har – ikke med vilje – tidligere forbigået Katrine Marie Guldager, men i forbindelse med en længere bilferie hørte jeg første del af hendes Køge-krønike. Og så var jeg solgt! Sikke et sprog, sikke en indlevelse i den brogede skare. Og igen har man noget at glæde sig til, for der ligger jo fem andre bind og venter. Samt den nyeste, ’En uskyldig familie’

Årets skuffelse:

Enden på verden som vi kender den af Erlend Loe
For ti år siden læste jeg ’Doppler’, jeg lo og græd over den snurrige fyr og den fine samfundssatire. Næste bind, ’Volvo, Lastvagnar’, greb mig knapt så meget, og treeren her kedede mig til døde. Jeg havde ellers håbet på, at den kunne genoprette mit gode forhold til Doppler. Læs min anmeldelse

Stjerner eller ej?
Jeg har talt på knapperne, om jeg skulle fortsætte med at give bøgerne stjerner. Folk sætter pris på det, men selv synes jeg det er svært, for ”hvis den bog får tre stjerner, kan jeg ikke også give denne tre – den er jo bedre, men ikke nok til fire”. Jeg tror, jeg i løbet af året vil overveje den videre karaktergivning.
Jeg vil også bestræbe mig på at anmelde bøgerne umiddelbart efter de er færdiglæste. Det er for surt at sidde og formulere noget begavet om en bog, der er puttet om i baghovedet, mens opmærksomheden er fanget af en ny.

Denne status kommer lidt sent, men bedre sent end aldrig. Jeg ønsker jer alle et godt læseår.