En ny bog af Helle Helle er altid mødt med stor forventning, og heller ikke denne gang bliver man skuffet. Den lille bog om Bob er en typisk Helle Helle-roman og dog ikke, for hver bog udvikler hun sig sprogligt og fortællemæssigt, og man ser frem til næste.

‘BOB’ er en smuk bog, og Bob er en venlig mand. Faktisk er det den smukkeste bog jeg har set, siden Fredrik Sjöbergs trilogi. Forsiden er stribet i to smukke blå nuancer, og da blå er min farve, var jeg straks solgt. Godt hjulpet på vej af typografien: titlen i store versaler, forfatterens navn lidt mindre med almindelig typografi – begge selvlysende.

Og det er en lysende bog, som sædvanlig vejer Helle Helle hvert ord på en guldvægt, der er hendes finurlige sætningskonstruktioner, som fx s. 63 “Klokken var mange, da han dryssede ned ad Jernbane Allé, grønthandleren i færd med at flytte alt ind.” Den verbums-løse bisætning fungerer nærmest som et adjektiv.  Meget smuk bog på alle måder.

Vi mødte Bob første gang i ‘de’, hvor han skaffer den navnløse hovedperson et blomkålshoved uden for sæsonen. Senere flytter hun hjem til ham på gården, og nu nogle år senere flytter de ind i en etværelses lejlighed i Vanløse, hvor de/hun skal studere ved universitetet. Hun er stadig navnløs, og vi hører kun indirekte noget om hende.  Bob er en meget hensynsfuld og venlig mand, han går meget, tænker meget, smiler til andre mennesker, hilser på buschaufføren, ligesom hjemme på Lolland. På mange måder minder han om Helle Helles tidligere kvindelige hovedpersoner; han kan ikke lige finde ud af det med studiet, ved ikke hvad han skal stille op med livet, får ved et tilfælde et job på Sømandshotellet i Nyhavn og kommer ind i en kreds meget anderledes mennesker. Men i løbet af bogen kommer han måske til en afklaring.

Den alvidende fortæller er Bobs navnløse kæreste, men det er ikke en bog om de to og deres liv, der er kun få scener, hvor de optræder som et “vi”. Bob er hovedpersonen, vi følger ham når han er alene, på arbejde, tænker tilbage på sin ungdom på Lolland. Hvordan kan hun vide alt det? Fortæller han hende alt? Næppe.  Kan man stole på hende? Måske.

Det virker ret forskruet, og en ringere forfatter end Helle Helle ville ikke slippe afsted med det. Men hun er så velskrivende og stilsikker, at man labber hendes ord i sig med største fornøjelse.

‘BOB’ lægger sig til striben af Helle Helle-romaner, der tilsyneladende ikke handler om noget – og alligevel handler om alt.

Helle Helle: BOB
Gutkind, 2021. 158 sider
Omslag og foto: Mikkel Carl

Se interview med forfatteren på Louisiana Channel  

Bogen er modtaget til anmeldelse af forlaget Gutkind