Jeg holder meget af godt håndværk, også når det gælder kriminalromaner. Og man går aldrig galt i byen med Jørn Lier Horst.
Bernhard Clausen er en højt profileret politiker i det norske Arbejderparti. Efter en personlig tragedie er han nu igen i gang, og hvis Arbejderpartiet vinder det kommende valg, forventes han at få en meget høj post. Men han dør pludselig – og det er af helt naturlige årsager.
Da en partifunktionær kører ud til hans sommerhus for at tjekke at alt er lukket og låst, gør han et foruroligende fund: et ekstremt stort beløb i udenlandsk valuta, som der ikke er nogen forklaring på.
Rigsadvokaten beder William Wisting, der er indbegrebet af diskretion, om at foretage en undersøgelse af pengenes oprindelse, og hvordan de er havnet hos Clausen. Alt skal være tys-tys, han fritages for alle andre opgaver og må håndplukke sine medarbejdere.
Det første det han og kollega Mortensen gør, er at undersøge sommerhuset og bringe papkasserne med penge i sikkerhed. Et klogt træk, for natten efter brænder huset ned.
Wisting opretter hovedkvarter hjemme i kælderen og inddrager også datteren, freelancejournalisten Line, idet hun under dække af at lave et portræt af den afdøde toppolitiker kan få folk i tale. Og dermed kan de få oplysninger uden at afsløre, at det drejer sig om en politisag.
Og så kører det. Det viser sig hurtigt, at der er en læk et sted, men er det i efterforskningsgruppen eller i partiet?
Det er skønt at læse om det detaljerede politiarbejde, bl.a. hvordan de daterer sedlernes alder og dermed hvornår de landede i Clausens køjerum. Men hvordan? Beløbet svarer til beløbet i et uopklaret valutarøveri, der fandt sted samme dag, som en ung mand forsvandt på en fisketur i området, hvor Clausens sommerhus ligger.
Men hvordan hænger det sammen? Der er vildspor, fremskridt, tilbageslag – Line bliver udsat for trusler.
Som sagt er det en gedigen politiroman, forfatteren er tidligere kriminalbetjent og behøver ikke finde på fantasifulde greb. Virkeligheden overgår somme tider fantasien – også inden for kriminalteknik. Hvad Mortensen ikke kan klare med en pc og et par vatpinde.
Jeg kan ikke anbefale Wisting-romanerne varmt nok. Denne er måske ikke helt i toppen, men den fik mig da til at glemme alt om at jeg sad i et ubekvemt fly i flere timer.
Læst på norsk

Jørn Lier Horst: Det inderste rum
(William Wisting, #13)
Modtryk, 2020. 351 sider
Originaludgave: Det innnerste rommet. Oversat fra norsk af Rolf Stavnem.