Oh, en ny Arne Dahl, starten på en ny serie om den internationale kriminalitet og forsøget på at bekæmpe den. Spændingen var stor – ligeså fryden.

I erkendelse af at kriminaliteten – på mange måder – er grænseoverskridende, har Europol oprettet en ny enhed, Opcop. Den er godt nok ikke operativ, men så er den det alligevel – uofficielt.

Som altid hos Arne Dahl skal man holde tungen lige i munden: En svensk møbelfabrikant med børneporno på computeren – eller er det nu dét han har gang i? Hvorfor har han sendt mails til mafiaen?; En kvinde findes på Hampstead Heath i London, torteret ihjel og anbragt, så hun ligner klassisk kunst, i hendes anus findes en besked til Europols operative enhed – som officielt ikke findes; En svedende kineser køres over ved et topmøde i London og hvisker sine sidste ord i Opcops uofficielle observatørs øre – observatøren hedder Arto Söderstedt.

Så frygt ikke: Vi skal ikke sige farvel til A-gruppen; Poul Hjelm er leder for Opcop og har taget Arto med sig til Haag og har lånt Jorge Chavez. Hjemme i Stockholm bidrager deres bedre halvdele, Kerstin og Sara, til opklaringen. Men vi møder nye mennesker, mange lande bidrager med meget forskelligartede individer, som viser sig at arbejde med – og imod (konstruktivt) – hinanden. Og vi kommer til at elske dem – og sørge over dem, der ikke overlever aktionen. For Opcop er oppe imod meget farlige kræfter.

Begivenhederne spreder gruppen over hele Europa, for den økonomiske kriminalitet er i den grad grænseoverskridende. I kampen benytter Opcop sig med stor selvfølgelighed af moderne teknologi, så afstand ikke er en hindring

Hviskeleg? Vi kender den vel fra børnefødselsdagen, hvor en sætning blev hvisket fra den ene til den anden bordet rundt – den forandredes drastisk undervejs. Ligeså den døende kinesers ord i Artos øre, der skal identificeres og oversættes, og Mareks indiskretion over for et polsk one-night-stand, der får så gruelige konsekvenser.

Arne Dahl er tilbage i topform med humor, alvor, dramatik og et overordentligt sprudlende sprog. Musikken spiller selvfølgelig også en stor rolle, især Premonition (Leucocyte) af den svenske jazzmusiker Esbjörn Svensson. Premonition betyder forudanelse og er indføjet i mange af bogens passager. Og herlig er Chavez’ opremsning af basgange som et mantra før en aktion – remsen fylder det meste af en side og gør en helt nostalgisk og salig.

Jeg kan simpelthen ikke vente til næste del!!!

Arne Dahl: Viskleken
Albert Bonnier, 2011. 503 sider.
Dansk udgave: Hviskeleg. Modtryk, 2011. 478 sider.
Oversat af Anders Johansen

Læs også min anmeldelse af 

Blindebuk af Arne Dahl
Fantastisk, forrygende og fremragende krimi om den internationale, økonomiske kriminalitet og et herligt gensyn med OpCop-gruppen.

To mand frem for en enke af Arne Dahl