Anmeldelse: Sandøs rose af Jesper Wung-Sung

Bogens forsideHvad blev der egentlig af Annemari, da hun forlod Sandø?

Mange af os har læst ’Løgneren’ af Martin A. Hansen i skolen – og måske senere. Selv læste jeg den i gymnasiet, og hvis jeg ikke har læst den siden, har jeg haft lyst til det. Det blev så til en genlæsning nu i forbindelse med udgivelsen af ’Sandøs rose’.

Jesper Wung-Sung fik ‘Løgneren’ presset ned over ørerne af en lærer på et tidspunkt, hvor han var for ung til at forstå den. Gudskelov har han siden samlet den op og er kommet til at elske den. Så meget, at han har skrevet et stykke fanfiktion over den. Han har nemlig skrevet Annemaris side af historien. Hendes version af de scener, hvor hun er sammen med Johannes Vig, og hendes tanker i den forbindelse – og hvad hun ellers tænker og foretager sig.

Jeg må indrømme, at jeg ikke er den store fan of fanfiktion, men når dette er sagt, er der ikke noget i vejen med bogen. Jesper Wung-Sung er sit sædvanlige velskrivende jeg, og det er interessant at betragte begivenhederne fra Annemaris synspunkt. Men bogen mangler forlæggets dybde, tvetydighed og vemod.

Men sådan må det vel være, Annemari er ung og står foran livet, mens Johannes Vig har en stor del af det bag sig. Han er “vissen i toppen”, som han selv siger.

Bogens lidt for lange sidste del er ”hvad der siden hændte Annemari”? Det kunne være klaret med en fodnote: ”Annemari blev gift, skilt, flyttede i kollektiv, fik en række uinteressante elskere, blev lærer (se, dét er interessant) osv.”

Men læs den for hvad den er – en skildring af en ung pige, der bliver voksen. Og til dem der ikke kan lide åbne slutninger, kan jeg sige: Jo, der knyttes en knude til sidst.

NB: Jeg valgte faktisk ikke at genlæse ‘Løgneren’, men høre den som den oprindelige radioroman fra 1950, fremragende oplæst af Pouel Kern.

Jesper Wung-Sung: Sandøs rose
Politikens Forlag, 2026. 200 sider.

Martin A. Hansen: Løgneren.
Seneste udgave: Gyldendal, 2024.
Oprindeligt sendt som radioroman på DR i begyndelsen af 1950, oplæst af Pouel Kern. Senere sendt som føljeton i Berlingske Tidende og endelig udgivet i romanform på Gyldendal i 1950.
Kan høres på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside, da det har overtaget DR’s arkiver.

One comment

Skriv en kommentar