Fin skildring af en kvinde hvis drømme er svære at opfylde i fyrrernes, halvtredsernes og tressernes Danmark

”Han havde tænkt sig en blomstrende kone,
og mange glæder, og børn sku’ de ha’,
men der var ikke til børn i hans gage,
og hans kone blomstred’ alt for hurtigt a’.
Det sku’ vær’ så godt og så’ det faktisk skidt”.

Sangen handler som bekendt om Larsen, hvis drømme skæbnen ikke ville opfylde.

Der er en anden side af sagen: Hovedpersonen i ’Kunstnerhjem’, Signe, vasker op efter søndagsfrokosten: ”Hun holder en hånd op mod vinduet, spreder fingrene og vender skiftevis håndflade og håndryg mod lyset, betragter den hånd, der både syr og maler og vasker tøj og tørrer borde af, strikker, skifter bleer, vasker op og kærtegner i en evig sammenkædet bevægelse”.

Og det er kun efter det første barn, nr to (af tre) er på vej. Der er en grund til, at konerne blomstrer af.

Signe og Johan mødes på Oslo-færgen og forelsker sig heftigt. De er begge glade for – og dygtige – til at tegne og male – og man forestiller sig et fælles kunstnerhjem. Hun kommer fra et velhavende dyrlægehjem i Slagelse og er vant til et behageligt liv med kokkepige, stuepige mm, han fra et arbejderhjem i København. Hendes forældre ser ikke med blide øjne på Johan, der har udkonkurreret dyrlægesønnen i Trondheim.

Meget fællesskab er der dog ikke om kunsten, Johan må hver dag gå på kontoret for at kunne betale lejen for ”to værelser med kammer”, lokum på trappen, bad og gruekedel i gården. Han forventer selvfølgelig mad på bordet og rent tøj hver dag, samt en villig kone.  Når han har fri, tager han på malerudflugter med vennerne, Signe er somme tider med og meget populær, for hun tilbereder så fremragende madkurve.

Så det er op ad bakke med hendes kunstnerdrømme. Men hun klarer sig op gennem årene og træder ind i 1970’erne som en afklaret kvinde.

Signe har været et godt bekendtskab, hun er beskrevet med ømhed og solidaritet og man kommer som læser til at holde af hende, beundre hendes anstrengelser for at få det hele til at fungere – stort set på egen hånd. Bogen er velskrevet og føjer sig til en lang række kvindeskildringer i dansk litteratur.

Amalie Laulund Trudsø: Kunstnerhjem.
Gutkind, 2026. 200 sider.
Omslag: Thit Thyrring