Herlig sprogligt overraskende bog om at være ung indvandrer i Paris

At være næsten 16 er ikke altid nemt. Hormonerne raser, brysterne er for små, ingen lægger mærke til én, og når de gør, er det for at gøre nar. Man har drømme, man vil gerne imponere alle, men med hvad?

Og når man er en pige af marrokansk oprindelse og bor i en silo i en parisisk forstad med en mor, hvis mand forlod hende, fordi hun ikke fik en søn, er oddsene ikke særlig store for at man bliver en rig berømthed. Men mindre kan vel gøre det. Man kan finde ud af hvem man er, og hvad man vil og tage ansvar for sit liv.

Det er det der sker for Doria i ‘Kiffe kiffe i morgen’. Hendes motto har altid været “kif-kif i morgen” = det er lige meget, men ved bogens slutning udskifter hun det med “kiffe kiffe i morgen” – af verbet “kiffer”, der betyder “virkelig godt kunne lide noget”.

Det er en meget livsbekræftende bog. Som sagt har Doria alle odds mod sig: moren er analfabet, har et dårligt lønnet rengøringsarbejde indtil hun mister det, tøjet købes på loppemarkeder og er ofte bare ‘nederen’, men Doria nænner ikke at sige det til moren, der er så stolt af at have fundet “smart” tøj til datteren. Hun lever med socialrådgiverens og psykologens tilstedeværelse, giver dem øgenavne for at holde dem i armslængde, men ser også at de kan udvirke noget.

Samspillet mellem Doria og hendes mor, de to drenge, Hamoudi og Nabil, og andre i hendes omgangskreds er vidunderligt beskrevet. Sproget er teenagerens, hun er ung og moderne, men samtidig med rødder i det traditionelle samfund, der er fulgt med til Paris. Hun gør sig mange betragtninger.

I mine øjne er Doria en eksponent for den unge indvandrer, der ikke længere accepterer mandens altdominerende rolle i familien. I begyndelsen bad moren til Allah om at sende manden tilbage til hende, det holdt hun efterhånden op med.

‘Kiffe kiffe i morgen’ er på ingen måde en anti-muslimsk roman, men den sætter fokus på de problemer de nye europæere møde ved ankomsten til en ny kultur.

Faïza Guène: Kiffe kiffe i morgen
Forlaget Republik, 2010. 176 sider.
Originaludgave: ‘Kiffe kiffe demain’, 2004. Oversat af François-Eric Grodin.

SE OGSÅ:
Litteraturliste: Mellem ung og voksen (Litteratursiden)