Fantastisk, forrygende og fremragende krimi om den internationale, økonomiske kriminalitet og et herligt gensyn med OpCop-gruppen.

Det har været meget interessant at læse ’Blindebuk’ i disse dage, hvor salget af DONG-aktier til den amerikanske investeringsbank Goldman-Sachs fylder meget i medierne og i manges bevidsthed.

’Blindebuk’ handler om hvor langt magtfulde virksomheder kan – og vil – gå for at forhindre en demokratisk proces, der vil stække deres indflydelse og indtjeningsmuligheder.

Som sædvanlig hos Arne Dahl viser det sig at flere helt uafhængige hændelser i løbet af bogen hænger sammen og viser den internationale økonomiske kriminalitets omfang. Så den (stadig) uofficielle europæiske politistyrke, OpCop, ledet af Paul Hjelm, har rigeligt at se til i nogle varme sommerdage op til EU’s miljøkommissærs sommertale. Så travlt, at Kerstin Holm, der er kommet til Haag for at tilbringe lidt tid sammen med sin aleneboende samlever, føler sig lidt tilovers.

I Amsterdam arbejder OpCop i døgndrift med at overvåge en lejlighed, hvor indtægterne fra en større organiseret hær af indsmuglede tiggere i alle Europas lande koordineres. Tiggerne kan fx være romaer indkøbt på rumænske plejehjem. Men hvem står bag? Det er bl.a. det, OpCop skal finde ud af.

I Stockholm myrdes en dansk forsker, hvis få dagbogsindlæg vi får i løbet af ’Blindebuk’, og en blind tigger bliver udsat for en bølge af blod. Jorge Chavez og Sara Svenhagen er på sagen, der får personlige konsekvenser for dem.

I Bruxelles afpresses en kvindelig EU-kommissær og beder uofficielt Paul Hjelm om hjælp.

OpCop benytter sig af de nyeste teknologiske opfindelser, så science fiction-agtige, at man må lytte til Harddisken for at erfare at det ikke er fagre – eller skræmmende – nye verden. Gruppen er dog også i stand til at handle, når de står over for forbrydere, der ikke efterlader sig digitale spor.

’Blindebuk’ har ikke helt så mange parallelplots, som de to tidligere i OpCop-serien. Der fokuseres på de efterveer, medlemmerne af OpCop-gruppen får efter de meget voldsomme oplevelser, de får i forbindelse med deres arbejde – og om hensigten helliger midlet: er det OK at bruge ufine metoder for at opnå det ønskede resultat. Hvor langt kan – og skal – man gå? Hvor langt kan man som anstændigt menneske tillade sig at gå?

Arne Dahl har et omfattende kendskab til den internationale finansverden og økonomisk kriminalitet; det lyder kedeligt, men han forstår at bruge sin viden til at opbygge fantastiske plots. Han har en holdning til hvordan vor verden er skruet sammen, som han lader os se bl.a. gennem Paul Hjelms næstkommanderende, Angelos Sifakis’ øjne:

Det var som om et slør var blevet løftet fra hans øjne.

Det handlede alt sammen om proportioner. To tilsyneladende identiske sale, som virkede så forskellige, og det hele kom sig af så små nuanceforskelle, at de næsten ikke var til at få øje på.

Det var som to versioner af Europa. I den ene herskede der fred, et vist fælles syn på tingene, fri og intelligent debat, human modtagelse af flygtninge, en vis tro på fremtiden, et miljø på rette spor, solidaritet med de svagere, et samfundsklima der tillod nye ideer at opstå.

Den anden version så nøjagtig ligesådan ud, men proportionerne var en anelse skæve. Her herskede der et aggressivt debatklima, konstant had og konstante frustrationer over mistede privilegier, fremmede blev gjort til syndebukke og miljøtrusler affærdiget som konspirationsteorier, de svage lå, som de havde redt, og ingen nye idéer var længere mulige.

Et spørgsmål om proportioner, intet andet

Denne fremragende og velskrevne krimi kræver sin læser, læs den gerne i store hapser for ikke at miste tråden.  Man må også tage hatten af for oversætteren, Anders Johansen, der jo skal have styr på det hele for at kunne formidle indholdet på et letflydende dansk.

Nu er det bare at sætte sig ned og vente på sidste bind i serien; det er på vej og har navn efter den leg, som på dansk hedder “To mand frem for en enke”.

Arne Dahl: Blindebuk.

Modtryk, 2013. 488 sider. Oversat af Anders Johansen.
Originaludgave: Blindbock, 2013.

Læs også min anmeldelse af

 Viskleken af Arne Dahl
Oh, en ny Arne Dahl, starten på en ny serie om den internationale kriminalitet og forsøget på at bekæmpe den. Spændingen var stor – ligeså fryden