Smuk og velskrevet debutroman om ungdommens muligheder og rodløshed og tilværelsens ulidelige lethed.

Viktoria er færdig på gymnasiet og vil have et fjumreår før hun skal studere. Vinteren skal tilbringes i Paris, hvor hun vil lære fransk på Sorbonne, finde et arbejde og især lære Byernes By at kende. Ikke Eiffel-tårnet og andre seværdigheder, men det “rigtige” Paris.

Hun gennemvandrer byen, kvarter for kvarter, nyder at være i byen. Hun føler sig fri, hun kan gøre ting som hun aldrig ville gøre hjemme i Danmark, fx gå på bar kl. 11 om aftenen. Sådan gør parisere, og hun vil være pariser.

Næste år er hun endnu ikke afklaret og beslutter at gå på forfatterskole i New York, løbe i Central Park med vajende hestehale. Pariserlejligheden må udskiftes med et lejet værelse.

Næste destination er herberg i Buenos Aires – herefter råder tilfældet.

Hun har styr på sit liv, lever sundt, køber ind i helsekostforretninger, har tjek på tilsætningsstoffer osv. Det er også den lette del af livet, ligesom det er let at finde kærester og elskere. Det er meget sværere at tage ansvar for eget liv og skæbne. Og som læser oplever man en Viktoria, der kommer længere og længere ud på et skråplan indtil hun slet ikke har styr på – eller er interesseret i – hvad der sker med hende. Slutningen antyder dog, at hun kommer videre.

Victoria har som sin generation mange muligheder og hun griber ud til højre og venstre, men uden at få et fast greb om noget. Mon det er sådan at være ung i dag?

Caroline Albertine Minor: Pura Vida
Rosinante, 2013. 220 sider