I aften afsløres det, hvem der vinder Nordisk Råds litteraturpris 2018. Danmark har indstillet Vita Andersen med ‘Indigo’ og Caroline Albertine Minor med novellesamlingen ‘Velsignelser’. Vi skal dog være meget heldige og meget gode, hvis vi skal vinde igen i år. Jeg har læst noget af sidstnævnte og spår den gode chancer, ligesom den anden novellesamling ‘Jeg har ennå ikke sett verden’ af Roskva Koritzinsky (N), som jeg har læst. Dertil kommer, at jeg har et godt øje til islandske Auður Ava Ólafsdóttir, der er indstillet med romanen ‘Ar’.
Læs mere om de 13 indsillede forfattere på Nordisk Råds hjemmeside og følg overrækkelsen af denne og de andre priser på DRK i aften kl. 20. Kronprinsesse Mette Marit står for overrækkelsen i Den Norske Opera & Ballett i Oslo.
Der er jo også deres børne- og ungdomslitteraturpris, hvor Wung-Sung og Vedsø er nomineret: https://www.norden.org/da/news/nominerede-til-nordisk-rads-borne-og-ungdomslitteraturpris-2018
Jeg kommer også til at sidde og se det i aften og krydser fingre for Vita og Jesper 🙂
Ja, der uddeles en hel stribe priser i aften, deriblandt også en til børne-og ungdomslitteratur. Som et kuriosum kan jeg fortælle, at Mette Vedsø må være uden sine forlæggere i Oslo, for de havde købt billetter til et skod-flyselskab, der aflyste afgangen. Forhåbentlig skulle hun ikke rejse med dem. Men held og lykke også til hende og Jesper Wung Sung
Det så jeg godt på Facebook, men hun var nået frem ifølge Wung-Sungs kone og forlaget udpegede hende på deres IG-billede 🙂 Øv, at ingen danskere vandt, men nu er jeg blevet lidt nysgerrig på både børne-, ungdoms- og voksenbøgerne fra de andre lande 🙂
Selv om det hænder, at jeg på bloggen anmelder en børne-eller ungdomsbog, er det litteratur for voksne, jeg beskæftiger mig med. Det betyder ikke, at jeg synes, B/U er uinteressant, tværtimod. Det er blot en prioritering. Jeg havde planlagt et større indlæg op til uddelingen, men en bogmesse kom i vejen 😉