Anmeldelse: Skønhedssalon af Mario Bellatin

Bogens forside“Jeg ved ikke, hvor vi har det fra, at det at hjælpe en nødstedt er ensbetydende med at prøve at skåne ham for døden for enhver pris.” (s. 34)

Bogens fortæller har erfaret, at det er omsonst og kun forlænger dødsprocessen og giver derved den døende håb og unødvendige lidelser.

Hvem er denne person, der gør sig den slags makabre tanker om død og lidelse? Det er ejeren af en tidligere skønhedssalon, som han nu har omdannet til et dødssted. Hvor han før farvede hår og plukkede øjenbryn på byens smukkeste damer, modtager han nu døende mænd, og kun mænd i sygdommens sidste faser. Kvinder og børn bliver afvist, uanset hvor meget de vil betale.  Hvor han før lavede manicure og lagde neglelak, skifter han nu bleer og mader gæsterne med tynd suppe.

I skønhedssalonens storhedstid begyndte han at installere store akvarier og eksperimenterede med forskellige fisk, uden den store succes. Nu står akvarierne tilbage med algebelagte sider som et symbol på det fysiske forfald, der udspiller sig mellem dem.

Den navnløse fortæller er homoseksuel og transvestit, og hen mod bogens slutning må han erkende at han selv er ramt af den pestlignende sygdom – som læseren formoder er AIDS. De syge udstødes af familie og samfund, et samfund, hvor man ikke regnes, hvis man ikke kan klare sig selv.

Nu er fortælleren ikke nogen barmhjertig samaritan, han giver mændene et sted at dø, mens han sørger for deres fysiske fornødenheder. Ikke noget med at holde i hånd og trøste.

Jeg er overbevist om, at akvarierne betyder noget, men jeg ved ikke nok om akvariefisk til at gennemskue den dybere mening. Kun at han på et tidspunkt anskaffer sig Axolotler, kendt fra argentineren Julio Cortázars forfatterskab, uden tvivl tilsigtet fra forfatterens side. Axolotlen er en mexicansk vandlevende halepadde, der er karakteriseret ved ikke at udvikle sig ud over larvestadiet.

‘Skønhedssalon’ er en lille sag på 50 sider, også kaldet en “novella”, den er fascinerende og mærkelig, faktisk totalt surrealistisk. Jeg læste den to gange, og er stadig ikke helt klar over, hvad jeg skal tænke.  Men jeg var totalt fascineret.

Bogen, der blev skrevet i 1990’erne, har gennem årene opnået kultstatus i de spansktalende lande og er oversat til en række andre sprog, men først nu til dansk.

Mario Bellatin: Skønhedssalon
Skjødt, 2018. 50 sider.
Originaludgave: Salón de belleza, 1994. Oversat fra spansk af Ane-Grethe Østergaard.
Omslag: Leo Scherfig
Lån bogen på biblioteket

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s