Hvorfor blev han dræbt, far? – Fordi han var jøde. – Jamen, hvorfor?
Under et besøg i Stavanger blev jeg fascineret af denne bogs titel, og troede i første omgang, at den var oversat fra engelsk. Men nej, Simon Stranger er en norsk forfatter. Mens jeg stod og kiggede på den, blev jeg antastet af en ung mand, der var ansat i boghandlen, og jeg spurgte ham, om han kendte den. Det gjorde han, han anbefalede den varmt, og vi fik en lille bogsnak. Siden har den stået i min reol og skulet til mig, men nu er den læst – det skulle jeg have gjort for flere år siden.
Forfatterens 10-årige søn opdager en snublesten i et fortov i Trondheim og spørger, hvad det er. Faderen fortæller ham, at den er anbragt for at mindes drengens oldefar, Hirsch Komissar, der blev henrettet af tyskerne under besættelsen. Efter jødisk tradition dør et menneske to gang, første gang er det den fysiske død, anden gang når personens navn nævnes sidste gang. Snublestenene bidrager således til at holde liv – i personen gennem mindet.
Spørgsmålet om hvorfor han blev henrettet, fik forfatteren til at undersøge omstændighederne omkring Hirsch’s tilfangetagelse, ophold i fangelejren uden for Trondheim og henrettelse en kold oktobermorgen. Det bliver en rejse ind i “mørkets hjerte”, for i historien om besættelsestidens Trondheim, ja hele Norge, kommer man ikke uden om Henry Oliver Rinnan, leder af Rinnanbanden, der som nazisternes forlængede arm hærgede i Trondheim først som stikkere, provokatører og infiltratorer, siden begyndte de selv at torturere og myrde.
Sideløbende med forfatterens jødiske svigerfamilies historie gennem flere slægtsled, får vi også kendskab til Rinnans fortid. Man har antydet, at hans fattige opvækst havde skylden, men familien var ikke dårligere stillet end andre arbejderfamilier. Mit gæt på, hvorfor han hele tiden skulle prale og være stor i slaget, var hans lave højde, 160 cm. Så vi har at gøre med en mand med mindreværdskomplekser, der har brug for at hævde sig. Han var god til at fortælle historier, så folk troede på dem, og det var nyttigt, da han lod sig hverve som agent for nazisterne.
Forfatteren ville gerne kunne dokumentere, at Rinnan angav drengens oldefar, men det var ikke muligt. Som historien skrider frem, er det heller ikke det væsentlige, trods alt det had og al den ondskab, der møder os på siderne, handler bogen om sammenhold og tilgivelse.
Bogen er opbygget som et leksikon A-Å.
Læst på norsk, privat eksemplar.
Simon Stranger: Leksikon om lys og mørke
Politikens Forlag, 2020. 347 sider.
Originaludgave: Leksikon om lys og mørke. Aschehoug, 2018. Oversat af Sara Koch.
Omslag (norsk udgave): Egil Haraldsen og Ellen Lindeberg/Exil design
Note: Rinnans kontaktmand hos Gestapo forsyner ham med små hvide piller (Pervitin), der får ham til at fungere som en Duracell-kanin. Han bliver ikke træt, og de har helt sikkert også påvirket hans mentalitet. Da jeg søgte på stoffet, fandt jeg denne artikel, der afslører, at under Anden Verdenskrig var hele den tyske hær stort set dopet. Læs artikel
Bøgernes labyrint 