To teenagere findes myrdet med få dages mellemrum. Er der en sammenhæng, og er det samme morder? 

To 16-årige findes myrdet, de kender ikke hinanden, og mordmetoderne er meget forskellige. Gritt kommer fra et ret velhavende kunstnerhjem, hun er gudesmuk – og hun ved det. Hun fordrejer hovederne på alle mænd, unge som gamle. Hun findes liggende i en lysning i skoven og ser umiddelbart ud til at sove, men er kvalt. Selv om trusserne er trukket ned, er det ikke et seksualmord.

Victor er også en charmerende knægt, han bor på et behandlingshjem for unge og er ikke et af guds bedste børn. Han har alligevel ikke fortjent den død, han fik, han er bogstavelig talt tævet til ukendelighed med et cykelstyr nede på havnen.

Kriminalkommissær Konrad Sejer, som vi kender fra Karin Fossums tidligere bøger, bor alene med sin gamle hund, Frank, der skranter. Helst blev han hjemme hos Frank, men med først et myrdet barn og så et til, er det utænkeligt. Han er en vemodig og sympatisk mand, der har medfølelse med andre mennesker, men fagligt er han ikke til at slå.  Han taler med Gritts forældre og veninder, med en anden 16-årig dreng, der har tegnet Gritt, der hun lå. Han har formodentlig en diagnose, hvilket ikke kan undre, når man ser på hans fraskilte forældre.

Sejer taler med folk fra behandlingshjemmet, får fat i Victors mor, hvis nærmeste ven er en stribe Tom Collins’er, som indtages i en bar på den spanske sydkyst. Hun kommer dog hjem og bidrager væsentligt til sagens opklaring.

Jeg har læst mange af Karin Fossums bøger, både i Konrad Sejer-serien og de enkeltstående. Hun er mageløs til at beskrive de psykologiske spil mellem mennesker, hun udviser stor varme og solidaritet med de individer i samfundet, som er anderledes og derfor isoleres socialt. En sådan særling spiller en central rolle i bogen. 

Hvis jeg skulle komme med en indsigelse mod denne bog, er det at hun ”snyder” læseren ved at tilbageholde en væsentlig oplysning. Hvilken skal jeg selvfølgelig ikke afsløre her, men generelt jeg kan ikke lide det.

Det går rygter om, at dette er sidste bog i Konrad Sejer-serien, hvilket jeg personligt ville være ked af. Men Sejer uden Frank er svær at se, så aflivningen af Frank er måske symbolsk.

Bogen er læst på norsk

Karin Fossum: Bag dem synger døden
Gyldendal, 2021. 381 sider
Originaludgave: Bakom synger døden, 2020. Oversat fra norsk af Ida Jessen

Læs også min anmeldelse af Helvedesilden af Karin Fossum
Dyster, psykologisk kriminalroman om det brutale mord på en hjemmehjælper og hendes lille søn.