Anmeldelse: Manden der bar solen af Kim Bang Foss

Anmeldt af Beth
Bogens forsideStorslået og dramatisk, dertil velfortalt og velskrevet historisk roman af en dansk forfatter med et meget alsidigt talent.
Vi er et sted i nærheden af Limfjorden, tiden er bronzealderen (det 12.  århundrede før vor tidsregning fortæller bogen), miljøet er en stamme, hvor høvdingen netop har besluttet, at tiden nærmer sig til et generationsskifte. Hans søn Raudon er på vej hjem til de forblæste bakker efter at have tilbragt sin ungdom hos en anden stamme for at få erfaringer.  Raudon forelsker sig på vejen hjem i den smukke og handlekraftige enke Thunran, selvom der venter ham et arrangeret ægteskab, og så går det op for ham, at han skal dele magten med sin tvillingebror. Hvis da faderen overhovedet vil af med den. Så er skitsen til intrigen trukket op.

Her er masser af dramatik, Raudon er nok hovedperson og helten, men ædel er han langtfra og meget fokuseret på et skaffe sig muligheden for at styre. Manglen på den bronze, som samfundet centrer sig omkring, må opklares, føler Raudon. Han drager sydpå til sin reservefamilie, og det går op for ham, at det er klimaændringer, der er bl.a. er problemet. Hele bysamfund er gået til grunde.

Forfatteren beretter i et flot, poetisk og farverigt sprog, og man kan kun lade sig indfange. Han er også god til at give omgivelserne liv, til at fodre læserens fantasi. Det ønske, man som lidt barnlig læser har, om at ”se det for sig” eller opleve ”hvordan det var at være der”, det bliver efterkommet. Mange historisk korrekte detaljer er med til at give fortællingen det liv og kraft, der bærer den. Men den har skam også et strejf af lidt voldsom tegneserie for voksne, der er skruet op for effekterne, det gør så også at det hele står lysende klart.

Det er en spændende og imponerende flot fortalt historisk roman.

Kim Bang Foss: Manden der bar solen.
Gyldendal, 2023. 434 sider
Omslag: Leo Scherfig

Skriv en kommentar