Selv om man ikke er nobelprispotentiale, kan man godt opleve spændende ting og udføre store gerninger.

Arne Albin Hektor Murberg er nok ikke den skarpeste kniv i skuffen, men mener selv at han kan klare mere end man tillægger ham. Selv om man er lidt langsom og har en dårlig hukommelse, kan man sagtens udrette store ting.

På faderens dødsleje får Arne en opgave: han skal rejse til Berlin og finde den mor, han altid har fået at vide var død, da han var spæd, men i virkeligheden var stukket af til Berlin med en trubadur; han skal finde hende og give hende et lille aflåst skrin. Det er Arnes farbror og beskytter slet ikke begejstret for, det kan staklen da ikke klare på egen hånd.

Men man ignorerer ikke en døende mands sidste ønske, så farbror Lennart køber en flybillet og booker et hotelværelse til Arne og forbereder ham, så godt han kan: tegner ruter ind på et kort og lærer ham lidt tysk. Det sidste hænger ikke så godt fast, men det er utroligt så langt man kan komme med ”Ich bin Schweden”, ”grossartig” og ”genau”.

Arne er måske ikke så kvik i pæren, men han har sin egen logik. Han finder tyskerne et høfligt og hjælpsomt folkefærd, undtagen lige ham, der stjal hans sko, mens han tog sig lur på en bænk i Tiergarten. Men hvem siger, at det var en tysker, det kunne jo være en turist, sågar en svensker. Og det førte jo det gode med sig, at han måtte købe nye sko, som blev de fine gule, som er afbilledet på bogens forside. Og at han fik et glimt af sin mor i Ka-De-We, så det var nok skæbnen.

Som drengen, der drager ud for at søge lykken i eventyrerne, møder han gode hjælpere og onde mennesker, bl.a. en sød pige i en kørestol og en gal professor. Men da han ikke kan forestille sig, at nogen vil ham ondt, møder han alle med åbent sind og ender med at tage fusen på visse. Han løser sin opgave, men hvordan må man selv finde ud af.

Bogen er en bagatel i Håkan Nessers forfatterskab, en humoristisk bagatel, men han er som altid underholdende, velskrivende og aldrig uinteressant.

Det er ikke en krimi, selv om der er et plot. Den er en del af den ”serie”, Nesser skriver fra storbyer, ’Ormene på Carmine Street’ (2010) fra New York og ’Himlen over London’ (2012) fra London. Jeg har læst sidstnævnte, og den var ret syret. ’Elleve dage i Berlin’ er noget mere lettilgængelig og en dejlig bog til hængekøjen.

Håkan Nesser: Elleve dage i Berlin. 
Modtryk, 2016. 349 sider.
Originaludgave: Elva dagar i Berlin. Bonnier, 2015. Oversat af Jan Mølgaard

Bogen er modtaget til anmeldelse fra forlaget

Læs også:

Himlen over London
”Fortællingen styrer fortælleren” er forfatterens mantra i denne bog, men hvem er forfatteren egentlig? En velskrevet og finurlig kinesisk æske af en bog

Levende og døde i Winsford
En ny roman fra Håkan Nessers hånd er altid imødeset med forventning, og igen kan man glæde sig til nogle herlige timer i selskab med Maria, der ud over sin hund har selskab af en række bekymringer