Ny skønlitteratur – august 2019

CollageVelkommen til en ny bogsæson, der åbner med Karen Blixen, en dansk debutant, en meget rost amerikansk novellesamling og et spansk mesterværk om den baskiske konflikt.  Der er meget at glæde sig til.

Udvalget er som sædvanlig udtryk for, hvad jeg selv synes ser interessant ud. Fakta om bøgerne er hentet på forlagenes hjemmesider.


De danske

Bogens forsideSku’ det være en anden gang af Sarah Skyt Persson.
Debutroman fra Herning, der skulle være Danmarks mest succesfulde by. Det forpligter, mener Maria, der er kasserer i Sydbank Herning, single, barnløs og i et forhold til sin gifte chef – intet af det er i hendes øjne særligt succesfuldt, og hun beslutter sig for at generobre kontrollen. Ifølge forlaget ”en morsom og fed satire på det moderne liv.”

Udkommer 16. august på Lindhardt & Ringhof. 200 sider


Bogens forsideHjemmefra af Erling Jepsen
Bogen, der har undertitlen ’Familiehemmeligheder, 2’, er en selvstændig fortsættelse af ’Gramhavet’ (2016) og bygger på forfatterens egen ungdom. Erling skal på gymnasiet og insisterer på storbyen Haderslev frem for Ribe for at komme så langt hjemmefra som muligt.
Det bliver noget af en omstilling, alt det der med kollegiegangen, lærerne for slet ikke at snakke om pigerne. Det er svært at begå sig, og hvad skal man nu tro på. Og så roder han sig ud i en løgnehistorie om sin opvækst – og hvad skal man nu stille op.

Udkommer 16. august på Gyldendal. 256 sider


Bogens forsideI nat bar jeg Caligula af René Jean Jensen.
Digtsamling om ”hvordan det er at leve i denne kaotiske verden, hvor ”intet bør uforventes” – hvordan påvirkes den enkelte og fællesskaberne, hvordan påvirkes forholdet mellem tanke og sprog, vilje og handling?” (forlaget)

Udkommer 20. august på Gyldendal. 132 sider


Bogens forsideDanseskole for bjørne af Peter Poulsen.
Peter Poulsens kræver ingen præsentation for læsere af lyrik, man kan igen glæde sig til denne sprogets mester. Forlaget præsenterer samlingen som ”veloplagte digte, der i ofte korte og præcise vendinger overrasker læseren og rammer hovedet på sømmet.”

Udkommer 26. august på Lindhardt & Ringhof. 160 sider


Bogens forsideLøvinden af Tom Buk-Swienty
Den flittige Tom Buk-Swienty faldt i forbindelse med research til bøgerne om 1864 over familien Dinesen og har allerede skrevet flere bøger om den, ’Kaptajn Dinesen’ (2013-2014) og ’Tommy og Tanne’ (2016). Nu har han taget fat på familiens centrale person, Karen Blixen, og bl.a. på baggrund af ikke tidligere kendt korrespondance tegner han et billede af Danmarks store story-teller.
En bog, jeg glæder mig meget til at læse.

Udkommer 26. august på Gyldendal. 756 sider.


Bogens forsideHappy hour af Anne-Sophie Lunding-Sørensen
Efter ’Happy ending’ og ’Happy family’ får vi nu tredje og sidste del af trilogien om den ”lidt” overvægtige Elvira Gregersen (148 kilo).
Med den arbejdssky, men alligevel entreprenante bordelværtinde som centrum har forfatteren skrevet en ”stærkt underholdende, socialt indigneret og let satirisk trilogi om en meget anderledes (anti)heltinde.” (forlaget)

Udkommer 30. august på Gyldendal. 252 sider


Bogens forsideEfter af Lis Vibeke Kristensen.
Fem meget forskellige mennesker overlever et jordskælv på en ø. De har alle sit at slås med og har ikke lige brug for en naturkatastrofe. Men er et jordskælv bare en katastrofe – eller kan det ligefrem vise sig at være en chance?

Udkommer 30. august på Modtryk.


Andet af interesse:
Dobbeltspil i Odessa af Mogens Blom. Udkommer 13. august på Lindhardt & Ringhof. 376 sider.

Hvedekorn 1 & 2, redigeret af Lars Bukdahl. Udkommer 22. august på Rosinante. 64 og 64 sider

Med bue og pil – Jagthistorier af  Anne-Cathrine Riebnitzsky. Udkommer 30. august på Lindhardt & Ringhof. 284 sider


De oversatte:

Bogens forsideBegynderheld af Kate Clayborn
Først vinder Kit Averin en formue i lotto, så bliver hun headhuntet til et amerikansk firma. Hun har dog begge ben på jorden og nøjes med at købe et hus og ellers leve, som hun plejer. Headhunteren, der ser ualmindelig godt ud, er noget overrasket over at den naturvidenskabelige akademiker, han skal hente hjem, er en kvinde.
Han bliver i byen og arbejder på sagen, men Kit er ikke nem at overtale, men mon ikke amoriner på et tidspunkt begynder at flagre mellem de to.

Udkommer 14. august på Gyldendal. 314 sider. Oversat af Sarah Louise Pedersen


Bogens forsideFlorida af Lauren Groff.
Den amerikanske forfatter til ’Skæbne og hævn’ (2016) præsenterer en novellesamling, der er rost til skyerne af bl.a. New York Times og The Boston Globe.
Den ”beskriver skyggesiden af solskinsstaten. Her hersker det farlige, det uperfekte og det mørke – i naturen og ikke mindst: i relationer mellem mennesker … fortællinger om sorg, ondskab, ensomhed, familie og rendyrket raseri med fintregistrerende præcision, indlevelse, humor og alvor.” (forlaget)

Udkommer 15. august på Lindhardt & Ringhof. 272 sider. Oversat af Lotte Kirkeby.


EC5E7A1D-6589-4C79-997F-26F005CBA2D8Satantango af László Krasznahorkai
Dette er alt forlaget oplyser, måske vil sidetal, oversætter og omtale af bogen blive afsløret omkring udgivelsesdatoen

Udkommer 15. august på Forlaget Sisyfos. Oversat af Peter Eszerhás.


Bogens forsideForsvundet af Tina Frennstedt
Ny svensk krimiserie i sub-genren Cold Case (gamle, uopklarede forbrydelser) er inspireret af sager fra den virkelige verden. En række mord i Skåne minder om en dansk voldtægtsmand og morder, der hærgede København for nogle år siden. Et spor knytter de nye sager til en 19-årig kvindes forsvinden for 16 år siden. Et samarbejde mellem dansk og svensk politi opstår.

Udkommer 15. august på Gyldendal. 404 sider. Oversat af Anders Juel Michelsen


Bogens forsidePatria af Fernando Aramburu
Det er sjældent, jeg har læst de bøger, jeg omtaler, men i dette tilfælde kan jeg varmt anbefale dette spanske mesterværk. Den baskiske konflikt skildres flot gennem to familier fra en landsby, gode venner, der pludselig befinder sig på hver side af en politisk konflikt, en blodig konflikt, der præger deres liv gennem årtier. Kan såret heles?
Jeg kan ikke anbefale denne bog nok, den er tyk, men kapitlerne er korte, så det er nemt lige at snuppe et til – og så et til.
Den er oversat til engelsk, tysk, italiensk, fransk, italiensk – og måske flere sprog, og det glæder mig at danske læsere nu også kan stifte bekendtskab med den.  Den er overalt mødt med positive reaktioner i pressen, fx skrev The Guardian, at den skal ”binge-læses”.  Glæd jer!

Udkommer 17. august på Gyldendal. 627 sider. Oversat af Iben Hasselbalch


Bogens forsideHende der må dø af David Lagercrantz (Millennium, 6).
Og nu til noget helt andet. Det sjette og sidste bind i Millennium-serien, der efter den egentlige forfatter, Stieg Larssons død blev overtaget af David Lagercrantz. Jeg læste den første, der kom som opfølgning, og var ikke begejstret, men måske skulle man følge Lisbeth Salander til vejs ende. Forlaget skriver om ”den storstilede afslutning på Millennium-serien. Romanen væver politiske skandaler og magtspil på allerhøjeste niveau sammen med DNA-forskning, Himalayaekspeditioner og livsfarlig hacking.”

Udkommer 22. august på Modtryk. 336 sider. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt


Andet af interesse
Korset af Ingar Johnsrud. Udkommer 5. august på Gyldendal. 516 sider. Oversat af Camilla Gellert Nielsen

Her var en mand af Jeffrey Archer. (Clifton-krøniken, 6). Udkommer 9. august på Lindhardt & Ringhof. 480 sider. Oversat af Alis Friis Caspersen

Kvinden i spejlet af Rebecca James. Udkommer 30. august på Gyldendal. 349 sider. Oversat af Rasmus Hastrup

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s