Årets bogfest – BogForum 2019

ProgramI morgen går det løs igen-igen. Programmet er studeret, messeavisen bladret, krydserne sat – som sædvanlig alt for mange.

Men det kunne have været værre, programmet er en smule magert. Der er selvfølgelig kendisser (i messeavisen omtalt som personligheder) i lange baner, hvoraf et par stykker vel selv har skrevet bogen. Der er mad og livsstil i lange baner, men de har deres egne scener, som man bare kan holde sig fra, hvis man, som jeg, er til skønlitteratur.

Det kan man til gengæld finde på Litteratursidens stand, der har mange fine, danske forfattere på programmet, fx Puk Qvortrup, Kristian Bang Foss, Amalie Langballe og Maren Uthaug. Se hele det formidable program her

Som noget nyt har man om lørdagen valgt at dedikere enkelte scener til bestemte genrer, Krimimessen overtager Hvid scene og Young Adult Spot-scenen, så hvis man er passioneret tilhænger af de genrer, kan man bare parkere sig.

Som noget nyt har BogForum skabt en app, så man kan have totalt styr på sit program – troede jeg. Forleden lagde jeg et overambitiøst program ind, men hvor er det nu? Borte har taget det 😦  Gudskelov noterede jeg også punkterne ned på et stykke papir, det ved man hvad er 🙂

Og hvad står der så på papiret. Først og fremmest skal jeg høre interviewet med årets debutantprisvinder, det plejer jeg, hvis jeg kan nå frem til det. Sidste år gik prisen til Anita Furu og ikke til et ungt håb, hvad hun også påpegede i sin tale. Meget belejligt har hun netop udgivet en fortsættelse.

Dette års shortlist består af ‘Om hundrede år’ af Anna Elisabeth Jessen, som heller ikke er nogen årsunge, ‘Forsvindingsnumre’ af Amalie Langballe, ‘Tityrus’ af Duncan Wiese, ‘Vinterland’ af ægteparret Janni Pedersen & Kim Faber og ‘Sprækker’ af Mette Garfield. Disse fem er udvalgt af et felt på ca 50. Jeg sætter nu mine penge på ‘Om hundrede år’ ud fra det meget objektive kriterium, at det er den eneste, jeg har læst lidt af 🙂

Men allerede en halv time før kan man høre andre debutantprisvindere, nemlig Marie-Louise Hansen og Molly Balsby, årets vindere af Munch Christensens debutantpriser, der blev overrakt på Vejle Bibliotek for et par måneder siden. Læs mere her  De interviews af Anne Marie Mai på Litteratursidens stand kl. 13.

Hvad stå der ellers på mit papir? Meget! Fx Thomas Korsgaard, Auður Ava Ólafsdóttir, Tom Buk-Swienty, Mogens Lykketoft, Ritt Bjerregaard, David Grossman, Sara Stridsberg, Kaspar Colling Nielsen. Og selvfølgelig Jan Lööf.  Og selvfølgelig Gorm Vølver & Ole Rasmussen fra ATS. Så må vi se, hvad jeg når – og hvad jeg forhåbentlig uforvarende falder over af litterære øjenåbnere.

Vi ses i Bella!

Indlægget er først publiceret på Litteratursiden 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s