Charlotte Weitze, Geir Gulliksen, Salman Rushdie og Volker Kutscher er blandt månedens godbider, noget for enhver smag.
Jeg har allerede læst ‘Nat i Caracas’, anmeldelse følger, og er i gang med ‘Quichotte’, jeg vil derefter glæde mig til et gensyn med Gereon Rath i ‘Dem der faldt i marts’.
Udvalget er som sædvanlig utryk for, hvad jeg selv synes ser interessant ud. Forsider og data er hentet på forlagenes hjemmesider
Igen en gang skal jeg beklage forsinkelsen
De danske
ssn snnart af Lasse Raagaard Jønsson
”… debutdigtsamling … skrevet fra stemmer, der stammer eller har afasi. … åndedrag og nærvær, der hvor sproget når sine grænser” (forlaget).
Udkommer 19. februar på Gyldendal. 82 sider
Rosarium af Charlotte Weitze
Vildtvoksende og eventyrlig slægtsfortælling, der strækker sig over 3-4 generationer og flere kontinenter. Som i Charlotte Weitzes senere romaner er naturen den egentlige hovedperson.
”Det er en fortælling om at bære kimen til en livsform, hvor mennesker og natur indgår i en mere organisk sammenhæng” (forlaget).
Udkom 26. februar på Gutkind. 300 sider
Andet af interesse:
Forrådt af Amalie Skram. Genudgivet 2. februar på Gyldendal. 200 sider.
Password af Klaus Høeck (digte). Udkom 12. februar på Gyldendal. 399 sider.
Snask af Daniel Dencik. Udkom 22. februar på Politikens Forlag. 368 sider
Sorgens balalajka af Jens Blendstrup. Udkom 26. februar på People’s. 296 sider.
De oversatte
Den jeg skulle blive af Geir Gulliksen
Henning er flere gange skilt og har nu også mistet sit arbejde. ”Den uventede fritstilling får Henning til at genoverveje sin tilværelse: Hvilken mand har han været over for de kvinder, der formede hans liv? Hvilken slags barn var han, og hvilken slags far?” (forlaget)
Udkom 3. februar på Gutkind. 180 sider. Oversat fra norsk af Rolf Stavnem
Nat i Caracas af Karina Sainz Borgo
Adelaida har netop begravet sin mor, og inden længe har hun ikke bare mistet sin mor, men sit hjem, sit land – og måske sin identitet.
Forlaget skriver: ”… roman om sorgen efter en tabt mor og et tabt land, om politiske omvæltninger og destruktive kræfter, men mest af alt er det en roman om, hvor meget et menneske kan stå igennem; om vedholdenhed og viljen til at overleve”.
Udkommer 4. februar på Gyldendal. 240 sider. Oversat fra spansk af Peer F. Bundgaard.
Dem der faldt i marts af Volker Kutscher
Efter mange år kan vi endelig komme videre på dansk med Volker Kutschers fremragende serie om kriminalassistent Gereon Rath. Serien foregår i Berlin under Weimar-republikken og blev aktualiseret af tv-serien Babylon Berlin, men tro mig – bøgerne er meget bedre.
Vi er nået til 1933, Rath er netop vendt tilbage til Berlin fra Köln for at opklare en sag, da Rigsdagen brænder, ”… og nazisternes greb strammes for alvor om Tyskland. … Men på trods af bogafbrændinger og marcher i gaderne, må politiets arbejde gøres og retfærdigheden ske fyldest” (forlaget).
Det er er femte bind i en serie der giver ”et levende, historisk portræt af storbyen Berlin i 1930’erne” forlaget).
Udkom 4. februar på Lindhard & Ringhof. 624 sider. Oversat fra tysk af Hanne Lund
Quichotte af Salman Rushdie
Salman Rushdie er tilbage med fortællingen om sælgeren, der har et lidt fordrejet billede af verden og forelsker sig i en tv-stjerne. Hendes gunst skal for enhver pris vindes.
Forlaget skriver: ”Hans færd byder på et roadtrip gennem nutidens USA, der er hærget af racisme og politiske uroligheder. Undervejs må han kæmpe mod en række udfordringer – og imod sin imaginære søn Sanchos indvendinger mod hans romantiserende og fabulerende verdensbillede. … en stort anlagt satirisk pastiche over Cervantes’ klassiker og samtidens USA, men også en rørende fortælling om længslen efter kærlighed og familie. Med humor og vid nyfortolker Rushdie en af vestens største litterære bedrifter, Don Quixote, og aktualiserer den for det 21. århundredes læsere”.
Udkommer 26. februar på Gyldendal. 480 sider. Oversat fra engelsk af Nete Harsberg.
Andet af interesse:
Patienten af Sebastian Fitzek. Udkom 10. februar på Gutkind. 362 sider. Oversat fra tysk af Jacob Jonia
Kommende krimier i februar – Krimimessen
OBS: Indlægget om marts måneds bøger er lige på trapperne