Ny skønlitteratur – marts 2024

forsider

Marts er krimimåned, derfor indeholder indlægget flere krimier end normalt.
I de sædvanlige indlæg om månedens bøger overlader jeg krimierne til Krimimessen, som gør det meget bedre end mig. Jeg læser ikke så mange danske krimier, men denne gang har jeg ladet mig lokke af ‘Kæntring’ af David Garmark. Og jeg skal selvfølgelig læse Matias Faldbakken og Gabriel García Márquez. Anna Grue og Arne Dahl har jeg allerede læst :-).
Udvalget er udtryk for, hvad jeg selv synes ser interessant ud. Bøgernes forsider og data er hentet fra forlagenes hjemmesider.
Rigtig god fornøjelse – og vi ses i Horsens!


De danske

Bogens forsideJagttegn af Niels Krause-Kjær
“En folketingspolitiker findes død efter en kongejagt på et gods i Jylland. Samme dag forsvinder hans unge niece, der har gjort overraskende opdagelser i forbindelse med en eksamensopgave på journalisthøjskolen i Aarhus, hvor Ulrik Torp er lektorvikar. Umiddelbart efter indledes en kampagne mod landets forsvarsminister.
Ulrik Torp trækkes ind i sagen, der viser sig at handle om militær oprustning, lobbyisme for milliarder, udenlandske interesser og skjult støtte til politikere” (forlaget).
Udkommer 4. marts på Lindhardt & Ringhof. 300 sider.
https://www.lindhardtogringhof.dk/jagttegn#
Forfatteren kan opleves på Krimimessen i Horsens 16.-17. marts


bogen forsideForårssind af Sophie Kallehauge
Debutroman. Lærke frygter foråret, for det er den årstid, hvor hendes fars psykiske sygdom oftest viser sig. I et gruppeforløb for pårørende møder hun den nervøse og omsorgsfulde Phillip. De to “bekymrer sig for hinanden, de bekymrer sig for dem, de er pårørende til, bekymrer sig for bekymringerne” (forlaget).
Forlaget beskriver bogen som “en fortælling om at være sin fars datter, om sindets skrøbelighed, hyperopmærksomme øjne, brændenælder og længslen efter ro”.
Udkommer 7. marts på Gyldendal. 242 sider
https://www.gyldendal.dk/produkter/forarssind-9788702410396


Bogen forsideKæntring af David Garmark
Walther Philip Brink er pensioneret retsmediciner. Han bor alene, da han har mistet både kone og datter. Han har kun lidt kontakt til barnebarnet, Lina, der er stofmisbruger. Da hun dør, opdager han at han er oldefar til Channel på 7 år, som han bliver værge for. Langsomt går det op for ham, at Linas død ikke skyldes en overdosis.
Forlaget beskriver bogen som “en krimi om social udsathed og om, hvordan man mod alle odds kan få sig et helt andet slags liv, end det der lå i kortene”.
Udkommer 7. marts på Modtryk. 315 sider.
https://modtryk.dk/products/kaentring
Forfatteren kan opleves på Krimimessen i Horsens 16.-17. marts


Bogens forsideBlodigt bryllup Anna Grue
Anne-Maj Mortensens datter skal giftes, og det skal foregå på en romantisk herregård med indkvartering og hele molesjavsen. Anne-Maj skal selvfølgelig stå for maden bistået af en række frivillige. Det kan godt blive problematisk, når man kender Anne-Maj og hendes holdning til madlavning.
Forberedelserne forstyrres af en række mistænkelige dødsfald, og politiet tilkaldes. Også et problem for Anne-Maj, da de afspærrer viktualiekælderen. Krise! Ikke blot skal hun bespise bryllupsgæsterne, men også opklare måske flere mord – hvis hun kan komme til for politiet.
Minikrimi baseret på en serie i Familiejournalen i efteråret 2023.
Udkommer 13. marts på Lindhardt & Ringhof. 152 sider.
https://www.lindhardtogringhof.dk/blodigt-bryllup#
Forfatteren kan opleves på Krimimessen i Horsens 16.-17. marts


Bogens forsidePigen ingen savnede af Lisa Holmfjord
13-årige Jeanett kommer fra et Jehovas Vidner hjem og har det ikke let. Hun bliver ignoreret både hjemme og i skolen, kun hos underboen Layla har hun et frirum. Da Layla rejser væk i længere tid, er hun helt alene. Det hjælper, at hun får en ny lærer, der lægger mærke til hende.
En dag er Jeanett forsvundet, men hun bliver først meldt savnet efter flere måneder:
Forlaget beskriver bogen som “en psykologisk thriller om grooming, magt og manipulation”.
Udkommer 15. marts på Gyldendal. 493 sider
https://www.gyldendal.dk/produkter/pigen-ingen-savnede-9788702399240
Forfatteren kan opleves på Krimimessen i Horsens 16.-17. marts


Bogens forsideDjinn af Elias Sadaq
“… digtsamling om besættelse og begær. Elias Sadaq skriver om at erfaringen af at være queer og muslim og leve i spændet mellem seraffer og djinner, forelskelse og fortabelse. Det er stærke og ligefremme digte om tro og ritualer, om vold, sex og kærlighed og om endelig at turde se sin djinn i øjnene – den lader sig ikke længere ignorere” (forlaget).
Udkommer 22. marts på Gyldendal. 182 sider.
https://www.gyldendal.dk/produkter/djinn-9788702399325


De oversatte

Bogens forsideI cirklens centrum af Arne Dahl.
“Det begynder med, at en bil sprænges i luften på motorvejen. Målet er en ukendt direktør i stålindustrien. Flere angreb følger, alle er tilsyneladende klimarelaterede. Det eneste, politiet har at gå efter, er et mystisk brev sendt til kriminalkommissær Eva Nyman, og nu må hun sammen med sit nye specialteam NOVA forsøge at forhindre det næste attentat og finde ud af, hvem der gemmer sig i cirklens centrum” (forlaget).
Udkommer 1. marts på Modtryk. 376 sider. Oversat fra svensk af Anders Johansen.
https://modtryk.dk/products/i-cirklens-centrum
Forfatteren kan opleves på Krimimessen i Horsens 16.-17. marts
Læs min anmeldelse af den svenske udgave her på bloggen


Bogens forsideStakkel af Matias Faldbakken
“Den ensomme Oskar arbejder på Aud og Olav Blums mølle mod kost og logi. En dag finder han et barn i skoven, en utæmmet unge, som han tager med hjem. Barnet er lille af vækst og stum, men i Oskars varetægt begynder det at vokse.
… en fabel om kærlighed og en coming-of-age historie. Den er fantasifuld, sprogligt sprudlende og blander passion og ironi. … Fortællingen skifter mellem realisme, satire, romance og folkeeventyr og spænder over flere historiske tidsperioder. En original, underholdende og fængslende roman om ensomhed, isolation og omsorg” (forlaget).
Udkommer 5. marts på Gutkind. 192 sider. Oversat fra norsk af Sara Koch.
https://gutkind.dk/bog/stakkel/


Bogens forsideVi ses i august af Gabriel García Márquez
Da Gabriel García Márquez døde i 1914, efterlod han sig et manuskript, som nu er udkommet på et utal af sprog.
En kvinde besøger en caribisk ø en gang om året for at se til sin mors grav, mindes og reflektere. Hjemme er hun lykkeligt gift og har to halvstore børn, men en aften får hun øjenkontakt med en fremmed mand i hotellets bar.
Ifølge forlaget er det “en fortælling om en kvindes begær og drømme, bekymringer og sorger, og om den længsel efter frihed og selvstændighed, som kun vokser sig større, hvis den ikke får lov at leve”.
Udkommer 6. marts på Gyldendal. 128 sider. Oversat fra spansk af Annette Rosenlund.
https://www.gyldendal.dk/produkter/vi-ses-i-august-9788702410082


Bogens forsideDemon Copperhead af Barbara Kingsolver
Damon Fields bliver født på badeværelsesgulvet i en trailerpark. Hans enlige teenagemor er på stoffer og sprut og ryger ud og ind af afvænningsklinikker. Imens ryger drengen ind og ud af systemet og diverse plejefamilier. Ikke en god start på livet, så han får brug for al den kampgejst, charme, humor, han kan mestre samt sin ukuelige overlevelsesevne for at klare sig.
Forlaget beskriver bogen som “en medrivende dannelsesroman, der strækker sig fra 1980’erne til i dag. Det er en episk fortælling om kærlighed, tab og alt derimellem, og en gribende beretning om det fattige udkants-USA, hvor opioiderne flyder frit, og hver dag er en kamp for overlevelse”.
Udkommer 14. marts på Gyldendal. 638 sider. Oversat fra engelsk f Rasmus Hastrup.
https://www.gyldendal.dk/produkter/demon-copperhead-9788702404128


Bogens forsideMr. Et af Jens Lapidus
Nådesløs spændingshistorie om skyggesiderne af det svenske samfund, om bandekriminalitet og samfundets elite.
“Gangsterbossen Isak Nimrod er træt af at være Mr. Et. Han vil sælge sine aktiver, være ren igen – og i kulissen venter en arvtager. Men da Isaks søn bliver skudt under uklare omstændigheder, falder det hele til jorden.
Najdan “Teddy” Maksumic bliver aldrig en rigtig svensker, og advokaten Emelie Jansson vil ikke have, at deres søn skal vokse op med en kriminel far. Langsomt bliver de begge suget ind i det magtvakuum, der opstår efter Isaks abdikation” (forlaget).
Udkommer 15. marts på Modtryk. 466 sider. Oversat fra svensk af Rolf Stavnem
https://modtryk.dk/products/mr-et
Forfatteren kan opleves på Krimimessen i Horsens 16.-17. marts


Bogens forsideEmpusion af Olga Tokarczuk
På sanatoriet i Görbersdorf i Schlesien mødes patienter fra hele Europa i 1913. Aftner og nætter diskuterer de tidens største problemer: Monarki eller demokrati? Eksisterer ondskab? og ikke mindst Får vi krig? En af patienterne er Mieczyslaw Wojnicz fra Lwów (nu Lviv i Ukraine). Han hører rygter om tragiske begivenheder i bjergene, der omkranser sanatoriet, og mens han forsøger at finde ud af sandheden om sig selv, bliver han hvirvlet mere og mere ind i de uhyggelige begivenheder. Alt imens ondskabens øjne allerede har låst blikket fast på ham, går virkeligheden langsomt i opløsning omkring ham.
“Den polske forfatter Olga Tokarczuk, som modtog Nobelprisen i litteratur i 2018, afslører i romanen ‘Empusion’ de sandheder, som vi enten lukker øjnene for eller vil ignorere for enhver pris” (forlaget)..
Udkommer 20. marts på Gyldendal.  352 sider. Oversat fra polsk af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad
https://www.gyldendal.dk/produkter/empusion-9788702394238


Kommende krimier – marts 2024 (Krimimessen)

Husk Krimimessen i Horsens 1.-17- marts 2024


Skriv en kommentar