Anmeldelse: Middagsfruen af Julia Franck.

Bogens forsideNådesløs og barsk historie om hvad krig og nazisme kan få folk til at gøre.
Hvad får en mor til at efterlade sin syvårige søn på en banegård i Østpreussen, mens alle i Das Dritte Reichs sidste krampetrækninger flygter mod vest foran Den Røde Hær. “Jeg er straks tilbage, vent her, sagde hun. Og han: jeg går med. Og hun: slip mig, Peter. Men han var allerede ved at rejse sig op for at følge efter hende. Nu trykkede hun den lille kuffert ned mod ham og pressede ham og den tilbage på bænken.” Når man har læst denne bog, forstår man Helene lidt bedre.

Hendes egen mor var ikke et godt forbillede. Psykisk ude af balance efter at have mistet flere drenge, ser hun kun den ældste datter, Martha, mens Helene, der blev født efter drengene, bliver ignoreret. Efter faderens død af tyfus efter Første Verdenskrig eskalerede vanviddet.

De to piger får mulighed for at forlade hjemmet i nærheden af Dresden og rejse til Berlin, hvor de flytter ind hos tante Fanny, moderens flamboyante kusine. I hendes luksuslejlighed leves det vilde liv, natklubber, champagne og silkegevandter er hverdagskost, og Martha er rigtig i sit es. De lever det liv, der er indbegrebet af Weimarrepublikkens Berlin, som vi kender det fra ’Cabaret’ og ’Babylon Berlin’.

Helene møder Carl, de forelsker sig, og hun flytter ind hos ham på hans værelse. Hendes tilværelse bliver helt anderledes, det overfladiske liv hos tanten med hendes evigt gramsende elskere afløses af diskussioner om filosofi og litteratur. Alt er godt, indtil Carl en dag omkommer i en trafikulykke.

Helene kan ikke overskue noget, hendes problemer forværres, hendes papirer ikke er i orden, fordi hun er kvartjøde, og der strækmarcheres efterhånden en hel del i Berlins gader. En udvej viser sig, da hun kurtiseres af den flotte Wilhelm, der kan skaffe hende de nødvendige papirer, da han selv har partibogen i orden.

’Middagsfruen’ er en historie om hvordan man må klare sig, som man bedst kan under de givne forhold. Men det har omkostninger, og Helene betaler dyrt for sine arier-papirer. Peter er det – af begge – uønskede resultat af deres samliv. Man skal dog ikke dømme Helene for hårdt, hun havde sine grunde – og hendes sidste gerninger i forhold til Peter var ikke ukærlige.

Der er skrevet mange bøger om Tyskland i dette århundrede, dette er en af de bedre. Forfatteren er født og opvokset i DDR, og ”Peter”’s skæbne var hendes fars.

Julia Franck: Middagsfruen
Athene, 2008. 388 sider

Omslag: Alette Bertelsen, Imperiet
Originaludgave: Die Mittagsfrau, 2007. Oversat fra tysk af Aino Roscher.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s