Kan man se ind i fremtiden? Og kan man ændre den? Kan man skrive en god socialrealistisk roman med overnaturligt islæt? John Ajvide Lindqvist kan.

Norrtälje er en svensk provinsby lidt nord for Stockholm. Den er som byer flest, befolkningen består af arbejdere, direktører, kassedamer, sygeplejersker, studerende, indvandrere … Folk er generelt flinke over for hinanden, en ordveksling som denne er helt almindelig: “Undskyld, du tabte den her” – “Åh, tak!” – “Det var så lidt”.

En dag sker der noget, en gul container dukker op på havnen, ingen ved hvor den kom fra, ingen ved hvem der ejer den. Og da der også er uklarhed om ejerskabet til det stykke af havnen, den står på, varer det lidt før den bliver åbnet. Og så er det slut med venligheden, det onde slippes løs i Norrtälje. Indholdet af containeren er de mere eller mindre opløste rester af en halv snes flygtninge og en usynlig skygge forsvinder ud i byen.

Herefter siger folk ikke ”undskyld”, hvis de støder ind i en anden, men ”flyt dig, dit fjols”, hvis de ikke da lige går til håndgribeligheder.

Handlingen centrerer sig om seks unge mennesker, som er vokset op i byen, veninderne Siw og Anna, vennerne Johan og Max, og søskendeparret Marko og Maria der som børn kom til Sverige fra Bosnien sammen med deres forældre.

Siw er sibylle (spåkvinde) ligesom sin mor (Anita) og mormor (Berit), dvs hun har ”hørsler”, hun kan forudse fremtiden – og gribe ind. Hendes datter, den 7-årige Alva, har forfinet ”hørslerne”, hun kan også tidsfæste dem. Venskabet og den spirende kærlighed blandt Siw og Max styrkes af, at Max altid har haft ’visioner’, der er parallelle med Siws ’hørsler’.

Ikke blot aggressivitet, ufred og vold spreder sig i byen både blandt mennesker og dyr, men også en stigende tristhed, der er hyppige grådanfald og selvmord. Situationen forværres af, at et stort antal håndvåben befinder sig blandt folk – og de bliver brugt.

Siw og Max mener, at de med deres særlige evner kan medvirke til at forhindre de ulykker, de ved kommer. Første gang går det ikke helt som planlagt, men i en fantastisk scene mod slutningen af bogen bevæger de fire generationer sibyller, Berit, Anita, Siw og Alva, sig, iført gummistøvler, gennem den hadske menneskemængde ned mod åen for at gøre kål på det onde.

Det er en vidunderlig bog om venskab og kærlighed, om menneskelighed og sammenhold, om uegennyttighed og hjælpsomhed – men også om det modsatte. Efter endt læsning føler jeg mig lidt ensom uden selskab af Siw og Max, Johan og Anna, Marko og Maria, for slet ikke at snakke om den vise Berit på plejehjemmet og den vidunderligt gammelkloge Alva.

Jeg stødte først på forfatteren, da jeg læste hans debutroman, ’Lad den rette komme ind’ (2005) om en ensom dreng i en betonslum i forstad til Stockholm, der bliver venner med en vampyr. Ja, også det lyder sindssygt, men er helt realistisk, ligesom ’Venligheden’.

John Ajvide Lindqvist: Venligheden
Modtryk, 2021. 693 sider.
Omslag: Marlene Diemar/Imperiet
Originaludgave: Vänligheten, 2020. Oversat af Anders Johansen.