anmeldt af Beth

Denne smukke udgivelse med et af Vilhelm Hammershøis billeder af Ida på forsiden og delikat guldtryk kan kun virke indbydende at tage i hånden.

Men hvad er det så for en slags roman?  Det er en mesterlig forfatters skildring af den danske maler Hammershøis favoritmotiv, hans kone Ida. Vi oplever gennem Idas øjne, øren og følelser, det er oplysende, det er opslugende, det er alt i alt en sympatisk bog. Hvad handler den så om? Det er en historie om samliv, mange anmeldelser kalder den en stor kærlighedshistorie, men det er nu mere, det er en historie om Vilhelm og Ida’s liv side om side. Om hvordan hun er hans livs centrum, og om hvordan hun indretter alt efter hans særheder. Sidstnævnte er vel i vore dage overskriften på en undertrykt hustru, men det er hun skam ikke. Ida har i forfatterens billede bestemt sit eget selvstændige psykologiske liv, og hun er afbilledet med kærlig humor. En god scene er da købmanden, der pludselig forlanger sit tilgodehavende betalt. Den ugentlige afregning gælder med et ikke mere. Bydrengen har nemlig fortalt om de næsten tomme stuer i Strandgade og været sikker på, at parret var ved at flytte, Hammershøis mani med at fjerne alt forstyrrende kendte han jo ikke.
Men vi møder skam også hendes frustration og udmattelse, når hun har stået model i timevis. Det er kun da han erstatter hende med en windsorstol, at hun får fri. De drømmeagtige små sekvenser i bogens anden halvdel opfatter jeg som farverige eventyr, Ida fortæller for sig selv, mens hun står model, alle de farver som Vilhelm aldrig vil lade komme op til overfladen.

Jesper Wung-Sung kan også indflette en måske historisk dokumentarfilm i bogen, én om Københavns gader, med små afstikkere til Rom, Paris og London, jeg føler helt naivt som den uerfarne læser, at jeg har været der, når han fortæller om Idas ture.
Det er en god bog!  Jeg har været glad for at kunne følges lidt med Ida.

Jesper Wung-Sung: Kvinde set fra ryggen.
Politiken, 2021. 454 sider.
Omslag: Alette Bertelsen (”Interiør med ung kvinde set fra ryggen”, VH 1903-1904. Randers Kunstmuseum)