Anmeldelse: Metropol af Eugen Ruge

anmeldt af Anne Grete

NB Eugen Ruge kan opleves på weekendens Bogforum: Lørdag kl 11.00 på stand C2-045 og Søndag kl. 16.00 på International Scene

Bogens forsideRomanen om Eugen Ruges russiske bedstemor giver et levende og meget rystende indblik i forholdene i Sovjetunionen i årene 1936-37, tiden for de store udrensninger. Meget velskrevet, meget spændende og på trods af det barske tema også med megen humor.

Eugen Ruge slog igennem med sin store selvbiografiske roman ’I tider med aftagende lys’,  og mens han arbejdede med den, fandt han ud af, at hans ene bedstemor, Charlotte, boede i Sovjetunionen i 1930’erne.  Noget hun  har forsøgt at holde hemmeligt, og han satte sig for forsøge  at finde papirer og sagsakter fra hendes liv og måske finde frem til, hvorfor hun altid har skjult sin fortid.

I forordet skildrer han meget humoristisk hvordan han opsøger Det Russiske Statsarkiv for at få adgang til papirerne om hende. Det er ikke helt nemt og meget omstændeligt, men det lykkes ham at få udleveret 246 sider, som alle bærer et notat Strengt fortroligt og en overstempling med blåt : Ophævet.

Charlotte og hendes kæreste, Wilhelm, er begge kommunister, fødte i Tyskland, og efter et mislykket revolutionsforsøg i Hamburg flygter de til Sovjetunionen, hvor de bliver ansat i den internationale efterretningstjeneste. I 1936 er Charlotte og Wilhelm på ferie i Jalta, undervejs læser Charlotte i Deutsche Zentralzeitung en artikel om Processen mod Zinovjov og andre. ”Andre” dækker over Alexander Emel, og i avisen står blandt andet, at Emel er ”trotskist sendt fra udlandet, der har stået i spidsen for en kampgruppe organiseret af en aktiv tysk fascist.” Nu bliver Charlotte urolig, for hun og Wilhelm har været i tæt kontakt med Emel.

Tilbage efter ferien fortsætter Charlotte med at være urolig, selv om hun er helt enig i, at det er på sin plads med de mange udrensninger. Kort tid efter bliver Charlotte og Wilhelm suspenderet fra deres job, og de bliver begge installeret på hotel Metropol i Moskva, hvor de bor sammen med mange andre udenlandske kommunister, og nu begynder en urolig tid med mistanke til alt og alle, hvem kan man stole på, hvem er folkefjende? Hver nat kan de høre støvletramp på gangene, og næste morgen er der nye værelser med plomberede døre, og de der boede der, er væk.

Historien slutter i 1937, hvor Charlotte og Wilhelm er nogle af de få, der er tilbage, helt nedbrudte og bange, hver nat ligger de i sengene med alt deres tøj på, mens de venter på, at det nu er deres tur til at blive hentet.

I sit efterord fortæller Eugen Ruge, hvordan det senere gik Charlotte og Wilhelm, og nu forstår han bedre, hvorfor bedstemoderen ønskede at få sine hemmeligheder fra Sovjetunionen med sig i graven.

Eugen Ruge skriver meget levende og sanseligt, og hans beskrivelse af hverdagslivet i Moskva er fremragende, det er rystende at læse om hvordan tilliden til systemet bliver ved med at være der på trods af de mange forsvindinger,  og det kan da ikke passe, at der er nogen, der sulter og måske spiser hunde i et samfund, som buldrer derudaf med den ene vellykkede femårsplan efter den anden.

Eugen Ruge: Metropol
Café Monde, 2021, 432 sider
Originaludgave: Metropol. Oversat fra tysk af Lars Christiansen
Omslag: Rikke Vagner

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s