Januar har været en rigtig god læsemåned. Uden at ville det, har det udelukkende været danske og norske forfattere, men det er måske også dem, jeg læser mest .
Alle bøgerne kan varmt anbefales, og der dukker forhåbentlig et par “rigtige” anmeldelser op inden længe.
Svøm med dem som drukner af Lars Mytting
Bibliotekets note: Siden forældrene blev dræbt i en fransk skov, har Edvard boet på bedsteforældrenes gård i de norske fjelde. Da bedstefaren dør, sidder han tilbage med mange ubesvarede spørgsmål om familiehistorien, der efterhånden åbenbarer fortielser og tragedier.
Rosinante, 2015. 442 sider. Oversat fra norsk af Rolf Stavnem.
Egen note: Forfatteren var kendt for mig, men jeg havde ikke læst noget af ham, da jeg mødte en norsk pige på Ørslev Kloster. Hun talte så varmt om hans bøger, at jeg straks begyndte at læse denne – og det med stor fornøjelse. Edvards søgen efter sandheden bringer ham til Shetlandsøerne og Frankrig og afslører en dramatisk historie med rødder i begge verdenskrige.
Trilogien, der begynder med ‘Søsterklokkerne’ er kommet på min (alt for lange) læseliste.
Hørt som lydbog.
Ude for uden af Niels Krause-Kjær
Bibliotekets note: Svends barndomshjem i Jylland skal rives ned, men der er fundet en kasse med breve og en vandrebog, som er stilet til ham. Dagene i Jylland bliver en rejse tilbage til hans fædrene ophav og et Danmark, som så helt anderledes ud.
Lindhardt & Ringhof, 2025. 294 sider
Egen note: Jeg læste bogen og diskuterede den med min læsegruppe. Vi var alle vokset op i små landbosamfund i 1950’erne og 1960’erne og kunne nikke genkendende til meget.
Anmeldelse er undervejs.
Skyggen foran mig af Kim Fupz Aakeson
Bibliotekets note: Efter afsoning af en fængselsdom for drab begiver en mand sig ud på en vandring på Caminoen. Men kan man gå fra fortiden, og findes der en fremtid med et drab i bagagen? Til læsere af romaner, der behandler svære emner, og som er skrevet i et letlæst sprog.
Gyldendal, 2025. 254 sider
Egen note: Hvordan er det at komme ud efter at have afsonet en dom på 12 år for drab? NemID??? Voksne mænd på løbehjul??? Kan man gå fra det? Kan man gå til et nyt liv? Man kan i al fald gå caminoen.
Endelig! Lykken. Og mitt forsøk, i 2022, på å utholde smerten ved tidens herjninger af Dag Solstad.
Bibliotekets note: Dag Solstad gikk bort 14. mars 2025. Han etterlot seg manuskriptet til en roman han opprinnelig planla at skulle utgis etter hans død. Romanen føyer seg inn i den siste, selvbiografiske fasen i forfatterskapet, og her fortsetter Dag Solstad sin undersøkelse av tid, hukommelse og minnearbeid.
Oktober, 2025. 104 sider.
Egen note: Det er ikke her, man skal begynde, hvis man ikke har læst Dag Solstad før. Det er en bog, hvor der ikke sker meget, og det der ikke sker, gentages og gentages. Den gamle Dag tænker tilbage på den unge Dag, nærmere bestemt den 11-årige Dag, der netop har erkendt, at han er kommunist. og ikke ved (eller gør han?) at hans far snart skal dø. Hukommelsen er hovedpersonen, men en meget ustabil ven. Tak, Dag Solstad, for at give os et sidste mesterværk.
Læst på originalsproget.
Anmeldelse er undervejs
Den onde vilje af Karin Fossum.
Konrad Sejer blandes ind i en speget sag om et tilsyneladende selvmord, der viser sig at være meget mere kompliceret end først antaget (bibliotekets note).
Gyldendal, 2007. 191 sider. Konrad Sejer, #9). Oversat fra norsk af Poul Bratbjerg Hansen.
Egen note: Jeg holder meget af Karin Fossums psykologiske kriminalromaner og hendes sympatiske hovedperson, Konrad Sejer. Tre gamle venner drager på hyttetur, en af dem vender ikke tilbage. Hvad skete der? Og hvorfor?
Bøgernes labyrint 