En både morsom, spændende og tankevækkende krimi om en bibliotekar, der beslutter at 39 års ægteskab må være nok – og en skilsmisse er for banalt.

Så hun bereder sin mand en død, der er en romersk kejser værdig, nemlig et giftmord i lighed med den død, Nero fik.

Ikke at han egentlig fortjener det, han er dominerende og brovtende og gør alt hvad han kan, for at nedgøre hende. Hun har, siden hun for 39 år siden giftede sig med den kønne og charmerende Horst, passet hans hjem til ug med kryds og slange, født og passet hans børn, opvartet ham – og passet sit arbejde på det lokale bibliotek, efter at børnene blev store, og i al den tid fundet sig i hans spydigheder.

Da hun finder en æske blylodder i kælderen, slår det hende at hun ikke behøver at finde sig i Horst længere, hun kan blive en fri kvinde. Fri, men heller ikke i fængsel for mord, så det skal planlægges nøje. Bøger om toksiner bestilles diskret hjem til biblioteket og studeres nøje – et kritisk øjeblik opstår, da bibliotekets ledelse som så mange andre af sin slags får den ulyksalige idé, at man hverken skal have eget kontor eller fast arbejdsplads.

Det endelige vendepunkt for Irene kommer måske den dag, hun opdager at han har kørt flere kasser af hendes bøger på lossepladsen for at skaffe plads til sit musikanlæg – det var jo alligevel bare gammelt ragelse: “Gudfader, nogle gamle, mugne papirer. De tiltrækker jo skadedyr”. I mine øjne absolut gyldig grund til mord!

Irene træffer sine forberedelser – og en dag sætter hun planen i værk. For at mord ved blyforgiftning ikke skal opdages, må det strække sig over lang tid, og et par gange er det da også lige ved at gå galt, som da mandens arbejdsgiver og især hans nysgerrige kone kommer på besøg. Mænd lægger ikke mærke til en mærkelig lugt i køkkenet, men …

Indimellem filosoferer hun over det liv, hun har haft, og det liv, hun gerne vil have. Hun er intelligent og reflekterende, og mange gange sidder man og småfniser under læsningen. Hun har jo ret, for hulan.

For det er ikke blot en morsom og spændende bog, men også tankevækkende. Hvorfor lever vi de liv, vi gør? Hvorfor træffer vi de beslutninger, vi gør? Og hvorfor finder vi os i det, vi gør?

‘En hustrus hævn’ er Irenes fortælling om begivenhederne, hun bor i sit drømmehus og har taget sin mors pigenavn. Så der er ingen tvivl om, at hendes forehavende lykkes, men hvordan? Selv om man som læser ved det, sidder man alligevel og bider negle. Bogen er velskrevet-og oversat og kan varmt anbefales.

Note: Jeg kan godt lide godt researchede bøger, og derfor generer det mig, at hendes tidsbillede er lidt forkert. Bogen foregår i nutiden, hun bruger internettet til research osv., og hun må være i begyndelsen af 60’erne, dvs. lidt yngre end mig, så hun var teenager i 1960-70’erne: alligevel fortæller hun, at hun på sit ungpigeværelse havde plakater af Ginger Rogers og Doris Day på væggene og lyttede til Glenn Millers Orkester. Mere sandsynligt ville det være The Beatles, Bay City Rollers eller lignende.

Men det er en skønhedsplet på en fremragende lille bog om viljen til oprør – det uigenkaldelige.

Bogen er læst som e-bog, venligt stillet til rådighed af forlaget

Sara Paborn: En hustrus hævn

Modtryk, 2018. 208 sider.
Originaludgave: Blybröllop, 2017. Oversat fra svensk af Iben Mondrup.
Omslag: Andreas Kjærgaard