Endnu en æra er slut, en Arne Dahl-serie er slut. Afslutningen på det symfoniske værk, OpCop-serien, blev lige så forrygende en slutsats, som jeg havde forventet.

Igen er Arne Dahl helt på forkant med udviklingen. Allerede inden jeg havde hørt om den kinesiske spionagecentral Unit 61398 i Shanghai, havde jeg læst om den hos Arne Dahl.

Et hackerangreb på et svensk medicinalfirma er bare toppen af et større isbjerg inden for it-kriminalitet, og Poul Hjelm indser at et samarbejde med kineserne kan være frugtbart og sender Corinne Bouhaddi og Marek Kowalewski mod øst.

Selv er han ”enken”, der sidder i Hovedkvarteret i Haag, og Corinne og Marek er ikke de eneste, der sendes ud parvis. Til sidst er han alene tilbage i hovedkvarteret og bekymrer sig om hvordan de klarer sig, om alle kommer hjem. Men han sidder ikke bare og triller tommelfingre, pludselig befinder han sig også ”i marken”.

’To mand frem for en enke’ runder på mange måder OpCop-serien af, og det er umuligt at læse den uden at have læst de tidligere bind. Der er derfor nogle spoilere i denne anmeldelse. Handlingen tager sit udgangspunkt i mordet på Donatella Bruno (’Blindebuk’). Der er nemlig noget der tyder på at hun lå inde med viden om, hvad der skete med Lavinia Potorac og Fabio Tebaldi (’Hviskeleg’).

Som det altid er tilfældet med Arne Dahls bøger, er der utallige tråde at holde rede på.  Alligevel hænger den bedre sammen end de fleste, sikkert fordi der må komme en eller anden afrunding på de løse ender fra tidligere bind.

Når man har anmeldt så mange Arne Dahl-bøger, som jeg har, risikerer man at gentage sig selv. Men det er sådan en fryd at læse ham, at man kan misunde de læsere, der stadig har ham til gode. Hans indviklede plots hænger sammen, hans research må kræve de mest utrolige ressourcer, man får gåsehud – for man aner grumme perspektiver for det internationale samfund, hvis vi ikke får en OpCop-gruppe af hæderlige mennesker til at sikre os. Og så skriver Arne Dahl et vidunderligt sprog, som hans danske oversætter, Anders Johansen, forstår at omsætte til et ligeså godt dansk.

Hvilken fryd – og hvilken jammer, for nu kan vi jo ikke vente spændt på næste del. Vi kan til gengæld vente forventningsfuldt på, hvad han nu finder på. Efter sigende bliver det enkeltstående bøger, efter de store symfonier er det tid til nogle sonater.

Arne Dahl: To mand frem for en enke

Modtryk, 2014. 535 sider. Oversat af Anders Johansen
Originaludgave: Sista paret ut, 2014.

Bogen er modtaget til anmeldelse fra forlaget.

Læs også mine anmeldelser af:

Viskleken af Arne Dahl
Oh, en ny Arne Dahl, starten på en ny serie om den internationale kriminalitet og forsøget på at bekæmpe den. Spændingen var stor – ligeså fryden.

Blindebuk af Arne Dahl
Fantastisk, forrygende og fremragende krimi om den internationale, økonomiske kriminalitet og et herligt gensyn med OpCop-gruppen