En pige og en dreng, en kvinde og en mand – kontrasterne mødes. Den stærke kvinde fra det fattige, missionske hjem på Øen og den lidt vege mand fra det rige hjem i Byen. 

Vi har mødt Rut Nessett før som Tora og mange andre af Herbjørg Wassmos stærke kvindeskikkelser. Rut vokser op på en ø i Lofoten, hendes far er vækkelsesprædikant, og han omtales aldrig som andet end Prædikanten, først som voksen overvejer hun om hun skal kalde ham ’far’. Hendes tvilling, Jørgen, blev hjerneskadet ved fødslen, og Rut føler skyld, føler at det skete, fordi hun skulle mase sig ud først – en skyldfølelse der næres af forældrene. Den forstærkes, da hun ikke er på øen da Jørgen omkommer, hun var der ikke for at beskytte ham.

Efter Jørgens død forlader hun øen og lever sit eget liv, hun vil være kunstner – og med sædvanlig Wassmosk stædighed bliver hun det.

Som barn møder hun Gorm Grande, søn af Byens store manufakturhandler, og som titlen antyder, skal de mødes syv gange. Gorm er udset til at overtage manufakturhandelen, og selv om han slår sig lidt i tøjret, får faderen sin vilje.

Herbjørg Wassmo er bedst til at beskrive kvinder, Rut stod meget stærkt i erindringen, da jeg havde lukket bogen, og selv om Gorm og hans liv fik lige så meget plads som Rut, var der ikke så meget styrke i beskrivelsen.

Vi har også mødt Rut senere: i ’Hundrede år’ og ’Disse øjeblikke’. Beskrivelsen af den stærke kvinde fra Nordnorge, der bryder med alt og alle for at opnå det hun vil, er et vartegn for Herbjørg Wassmo.

Herbjørg Wassmo: Det syvende møde
Lindhardt & Ringhof, 2001. 430  sider

Originaludgave: Det sjuende møte. Oslo, 2000. Oversat af Annelise Ebbe