Det danske samfunds overgang fra landbrugsland til industriland beskrives gennem to drenges surrealistiske roadtrip gennem Sydfyn og det mørke Jylland.

I gamle dage græssede malkekvæg på de danske marker, køerne blev malket og mælken fragtet til det lokale mejeri, der sørgede for, at vi fik mælk, smør og ost. I tilbageblik er det helt Morten Korch’sk – man ser for sig Karl Stegger og Ove Sprogøe som mælkekuske.

Men det var ikke rentabelt, landbruget skulle industrialiseres. Svinefabrikker var fremtiden, og EU (dengang EF) gav tilskud til aflivning af kvægbesætninger.

Jakobs forældre er godsejere på Fyn, men det er ikke helt det samme i 1970’erne som i gamle dage. De foretrækker at rejse sydpå og nyde solen. Jakob har hverken lyst til at bo på sydfranske hoteller eller hos broren i dennes hashkollektiv, så han går over på campingpladsen.

Her møder han Smumsi, der påstår at han har slået sin mor ihjel. Det bliver starten på de to drenges odysse, der i første omgang bringer dem til Sønderborg – hvor de møder ringriderkongen og dødeslagteren.

Sidstnævnte, uhyggelige, personage, har det med at dukke op de forunderligste steder på drengenes flugt. Jakob har ikke slået nogen ihjel, men er solidarisk med Smumsi. Men hvor skal de hen? Ned til bjergene er Smumsis ønske, men de har ikke pas med. Og de afledes på grund af deres store hjælpsomhed og retfærdighedssans, selv om de ikke udretter noget – lejemord er i al fald ikke deres spidskompetence. De går om dagen og skjuler sig om natten, Smumsi kan håndmalke, så de får meget mælk og ikke meget andet.

Bogen bæres oppe af de mange spøjse bipersoner på samfundets bagside, fra kvinden der mener at have en månedsløn til gode efter sin afdøde mand, de pruttende brødre – og alle steder ses forfaldne gårde, små landbrug og husmandssteder, hvor jorden er solgt fra til mere entreprenante bønder med snablen i EU’s kasse.

Et sted oppe i Jylland møder de igen Dødeslagteren – og her kommer titlens blod ind i billedet, hans varevogn er – skal vi sige blodig. Han har et job til dem, og de oplever deres livs værste mareridt.

Forfatteren (f. 1960) er en sen og velskrivende skønlitterær debutant, og bogen bygger delvis på hans oplevelse af ændringerne i det danske landbrug. Han har valgt at beskrive det gennem to outsideres øjne, to drenge på flugt, to drenge der modnes på vej ind i en ny fase af deres liv.

Grønlykkes forældre (Sven og Lene Grønlykke) satte deres formue i herregården Løgismose på Fyn og startede en større virksomhed, som sønnen siden overtog. Han har også en karriere inden for film som manuskriptforfatter og er bror til forfatteren Maria Grønlykke.

Jacob Grønlykke: Mælk & blod.
Gladiator, 2021. 180 sider

Omslag: Jette Jørs/Lea Petrine

Anmeldelsen er også bragt på Litteratursiden den 20. april 2021