Der er visse bøger, man må genlæse en gang imellem. For mit vedkommende er en af dem en tidlig Kerstin Ekmans krimi, ’Tre små kinesere’ fra 1961, hvori man tydeligt kan se den kommende vinder af Nordisk Råds Litteraturpris med ’Hændelser ved vand’, en bog jeg også har læst flere gange.

Som denne foregår ’Tre små kinesere’ blandt samer i Norrland og sætter deres traditionelle livsform og værdier i relief i forhold til vore vestlige – og moderne.

En martsdag bliver politiet kontaktet af en beboer i Rakisjokk, en flække i grænseområdet mellem Sverige og Finland, en flække der med enkelte undtagelser udelukkende bebos af samer. Der er sket et voldeligt dødsfald, og de ved hvem der gjorde det.

Den noget omfangsrige betjent Torsson, der stammer fra Sydsverige, må spænde ski på fødderne og drage ud i uvejret for at opklare sagen. Matti, den lokale sløjdlærer og kunstmaler, har i fuldskab været i klammeri med en tilflytter, der har efterladt ham ude i sneen natten over. Det overlever man ikke.

Selv om Torsson har en stærk fornemmelse af, at der er ugler i mosen, må han konstatere at dødsfaldet er et hændeligt uheld, og vender tilbage til hovedkvarteret medbringende afdøde i en pulk.

Sommeren i Norrland er lige så lys, som vinteren er mørk, og da vender Torsson tilbage til Rakisjokk, ledsaget af David, en af Mattis venner fra Kunstakademiet i Stockholm. Det plager ham, at der er uklarheder i sagen, f.eks. er han mere og mere overbevist om, at Matti havde været død i flere dage, før man kontaktede politiet. Ligeledes stemmer oplysningerne om findestedet ikke.

David citerer Matti for at have sagt, at i Rakisjokk går løgnen på to ben – eller var det myten? De to er under alle omstændigheder nært beslægtede.

’Tre små kinesere’ er et dejligt bekendtskab, ikke uden humor beskrives de to byboers tumlen rundt mellem moser, lappekåter, myg og fjeld. De lokale er nogen lurendrejere, som det ikke er nemt at få noget konkret ud af, men Torsson er måske heller ikke så dorsk, som han virker. Nogen kommer altid til at tale over sig, bl.a. viser det sig, at Mattis død hænger sammen med et dødsfald sommeren før, men hvordan? Og hvilken betydning har Mah Jong brikkerne? Det spil de lokale spiller hele tiden, mens de bæller usandsynlige mængder sort kaffe.

Det er en fin, atmosfæremættet bog, der tydeligt viser de to parallelle kulturer, den svenske og den samiske.

Kerstin Ekman: Tre små kinesere
Samleren, 1994 (1. udg. 1964). 190 sider.
Omslag: Ida Balslev-Olesen
Originaludgave: De tre små mästarna. 1961. Oversat fra svensk af Ida Ziegler