Anmeldt af Beth Høst

En imponerende og vittig roman i genren exofiktion med de to danske litterære, klassiske kæmper, H.C. Andersen og Søren A. Kierkegaard, som hovedrolleindehavere

Vi ved vist alle, at H. C. Andersen var glad for at rejse, og at han var meget optaget af sine fysiske besværligheder og skavanker, altså stort set pivet. Derfor har det faktisk altid forbløffet mig at høre om, hvordan han kastede sig ud i en rejses besværligheder.  Og så kommer vi til temaet: hvad nu hvis H. C. Andersen og Kierkegaard mødte hinanden og tog på Europa-tur sammen? Garff kender vi fra hans store Kierkegaard-biografi: ’SAK’, og den kan opleves som en slags baggrund for alle de detaljerede meninger, spørgsmål og forklaringer, som vi møder fra Kierkegaards side på vejen, når han vil forelæse for Andersen.

Vi er med i den ubekvemme diligence, der skrumpler af sted, man kunne lige forestille sig en moderne rejsende dér. Men de to møder også interessante mennesker undervejs, både bogtrykkeren, der kun skriver forord, og det romerske par, hvor signoraens kødelige behov om aftenen på pensionatet koster hendes mand et blåt øje og Andersen en reprise af sin afsky og nysgerrighed i barndommen, når hans mor boltrede sig i sengen med en ny mand uden at tage hensyn til den halvvoksne og sære søn.

Det er en farverig og underholdende rejeskildring, vi oplever. De to følgesvende rystes over kirkens billeder ved besøget i Santo Stefano Rotundo, hvor man 2. Juledag markerer kristendommens første martyr. Efter et skænderi, der foregår under Roms karneval, går det op for Andersen, at Kierkegaard havde iscenesat deres rejse, og at deres veje skilles der.

Til slut forenes de dog igen ved Kierkegaards dødsleje, hvor de kommer forliges og bliver dus.
Det er en udfordrende og overvældende bog, der måske ikke ligefrem er for den forudsætningsløse men en god læseoplevelse på alle måder.

Joakim Garff: Solisterne
Gyldendal, 2023. 424 sider