anmeldt af Beth

Omfattende biografisk roman om billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba skrevet på basis af et imponerende researcharbejde. Letløbende, underholdende og factmættet.

Forfatteren har valgt en markant skikkelse fra den danske kulturverden i 1930’erne og 40’erne, og hun har fortalt det hele, som var det en fascinerende tv-serie, måske med et lille touch af Badehotellet. Tidsbilledet er overvældende omhyggeligt beskrevet. De KUNNE jo godt have sagt og gjort sådan …

Vi møder en masse af tidens kulturprofiler i det danske landskab, Gustav Munch-Petersen, Richard Mortensen, Ejler Bille, Gertrud Hjorth og Birgitte Utzon-Frank.  Men vi får også en masse underholdning serveret, unge Sonja hopper fra det franskstudie, som forældrene ellers havde tænkt sig. De bor i stort hus i Charlottenlund, moderen er snobbet, og faderen en levemand, som har formøblet formuen, viser det sig på et senere tidspunkt. Sonja kommer ind på en tegneskole og senere Kunstakademiet, hvor hun forelsker sig stort set uigengældt i Richard Mortensen (Morten) og bliver nær ven med Ejler Bille.  Det er den ulykkelige kærligheds kvaler, der giver mig TV-serie-fornemmelsen, det er næsten for meget af det gode. Hele flokken er på sommer/male-ferie på Bornholm, og her læner vi os altså lidt op ad Far til fire på Bornholm.

Men det hele er da charmerende, Sonja synes ikke rigtigt, hun opnår noget. Det er først, da hun kommer til Paris og der møder den sydafrikanske kunstner Ernest Mancoba, at det hele går op i en højere enhed. Hun finder i ham sin sjæleven, og vi får faktisk nogle velfortalte skildringer af rascismen, imperialismen og fordomme, vi nok sagtens kan møde endnu.

Ernest interneres under Anden Verdenskrig, og vi følger Sonja gennem de hårde år i Paris. De bliver gift midt i det hele, og jeg har det stadigvæk som tilskuer til en spændende tv-serie – fortsættelse følger, har jeg hørt.
Det er en spændende og letflydende og meget lang, men meget underholdende beretning.

Hanne Vibeke Holst: Kriger uden maske
Gyldendal, 2022. 565 sider
Omslag: Simon Lilholt/Imperiet