Litterær status – 2023 – Bøgernes labyrint

Et år er gået, og det er tid til status – ikke mindst litterær status. Hvad har jeg læst? Har det været godt?
Jeg er så heldig, at jeg kan sige at jeg har læst utrolig mange gode bøger, se listen her.
Det er derfor umuligt at vælge den bedste, men her er et udvalg af danske og oversatte titler (fem af hver), som jeg husker med ualmindelig stor glæde og derfor vil anbefale (alfabetisk rækkefølge). Dertil lidt andet.

DANSKE

De bedste familier af Kim Blæsbjerg
En gedigen slægtsroman om den danske velfærdsstat og forskellen på Øst og Vestdanmark – i dag whiskybæltet contra den rådne banan.
Læs min anmeldelse

Hafni fortæller af Helle Helle
En typisk Helle Helle-roman, hvor vi støder på folk, vi har mødt tidligere i hendes forfatterskab. Hovedpersonen, Hafni, skal skilles og tager på en smørrebrødsrejse fra Roskilde over Fyn til Gråsten, hvor hun vil indtage det store sønderjyske kaffebord. Alt er planlagt i den mindste detalje, hotelværelser mv er booket. Men ikke alt går efter planen. Alt dette fortæller hun en gammel veninde i en telefonsamtale på en rasteplads på Sjælland. Faktisk en morsom bog – og alligevel.

Rans vilje af Peder Frederik Jensen
En stor stormflod hærgede på Lolland i 1872, mennesker og kvæg skylles bort. Midt i ulykken slår en gammel sømand sig ned på en ø, og en dag finder han en lille pige, der flyder forbi i en kasse.
En tankevækkende roman om naturkræfter, som området igen stiftede bekendtskab med i efteråret 2023, men også om samfundet, magten og udviklingen.

Mente I det af Thomas Korsgaard
Årets sidste læseoplevelse er en intens skildring af de psykiske følger af en hadforbrydelse af den altid velskrivende Thomas Korsgaard, der har noget på hjerte
Læs min anmeldelse

Sange om stilhed og hjem af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
I Anden Verdenskrigs sidste dage strømmer flygtninge fra Østpreussen til Danmark på flugt fra Den Røde Hær. En mor giver sin 12-årige datter storebroderens tøj på og sender hende med. I Danmark er flokken af kvinder og børn absolut ikke velkommen. Men pigen har en smuk sangstemme, opdager en konservatoriestuderende, der starter et kor i flygtningelejren. Jeg kan kun tilslutte mig Litteratursidens anmelder, der skriver ”’Sange om stilhed og hjem’ er som titlen vidunderligt smuk og vigtig læsning i en tid, hvor flygtninge igen og igen bliver set som uønskede udfordringer i rige og trygge samfund”.

DE OVERSATTE

Ulvespring af Kerstin Ekman
Kerstin Ekman er en af mine absolutte favoritter, især hendes romaner fra Nordsverige er vidunderlige. Således også denne om en gammel mand og en ulv.

Hvidhed af Jon Fosse.
Nobelprisvinderens seneste roman om en mand, der kører ud i skoven og forlader sin bil. Han gør simpelthen alt man ikke skal gøre i en snestorm, men bogen skal ikke læses på det realistiske plan.
Bogen er stærkt præget af forfatterens religiøsitet, og ikke letlæst. Men sproget er vidunderligt, det slynger sig som arabesker og er en nydelse at læse.

Folk som sår i sne af Tina Harnesk
Efter samisk tradition skal de unge tage sig af sine ældre, og det er et problem da Máriddja får konstateret uhelbredelig kræft og hendes mand, Biera, er på vej ind i demensen. De har ingen børn, dvs der var en dreng engang, og den handlekraftige Máriddja sætter sig for at finde ham, kun hjulpet af den venlige ”Siri” i mobiltelefonen, den eneste der forstår hende.
De to gamle insisterer på at klare sig selv, og kampen mod de velmenende myndigheder antager til tider groteske former. En morsom og tragisk bog om at blive gammel, men også om en del af Nordsveriges historie, som jeg ikke kendte til, nemlig tvangsflytningen af samerne.
Anmeldelse følger på bloggen

Mus og mænd af John Steinbeck
Denne amerikanske klassiker kan tåle et gensyn. George og Lennie er makkere, de er landarbejdere og søger arbejde på gårdene. George er lille og kvik, Lennie er stor og stærk og ikke for kvik. Han kender ikke sin egen styrke, og det får fatale følger. Den lille bog er bygget op som en græsk tragedie, allerede i første scene aner læseren, at uanset hvad de to mænd har af håb og drømme, kan det kun ende galt. På bagsiden af min amerikanske paperback beskrives bogen som ”… a novel of tenderness, brutality and great beauty”

Shuggie Bain af Douglas Stuart
I 2020 vandt Douglas Stuart Bookerprisen for sin debutroman, ’Shuggie Bain’. Shuggie vokser op i Glasgow som søn af en alkoholiseret mor i Thatchers storhedstid i1980’erne. Miner nedlægges, fagforeninger jagtes, arbejdsløsheden er stor, og der er ikke meget håb for et bedre liv. Jeg husker alligevel bogen som varm og solidarisk. Man kunne gentage bagsideteksten fra “Mus og mænd”: “A novel of tenderness, brutality and great beauty”

Årets bedste krimier

I cirkelns mitt af Arne Dahl
Oh glæd jer – Arne Dahl er vendt tilbage til politikollektivet, og det er SÅ godt.
Dansk udgave er på trapperne
Læs min anmeldelse

dem_der_faldt_i_marts_100

’Dem der døde i marts’ og ’Lunapark’ af Volker Kutscher
Bind fem og seks i Voker Kutschers serie om Weimartidens Berlin og den voksende nazisme. I ’Dem der døde i marts’ er vi nået til 1933 og Hitlers magtovertagelse, og Gereon Rath får det svært.
Det er kriminalromaner af høj litterær og historisk kvalitet, men til min store sorg har jeg hørt at forlaget ikke ønsker at fortsætte udgivelsen på dansk. Jeg er så desperat, at jeg overvejer at læse videre på tysk

Årets bedste børnebog
Pettson får julbesök af Sven Nordqvist
Finurlig billedbog om hvordan julen blev reddet for Peddersen og hans kat Findus.
Læs min anmeldelse, hvori jeg ikke lægger skjul på, at jeg ææælsker Peddersen og Findus

Årets bedste fagbog
Det sidste kongemord af Thomas Heebøll-Holm (Danmarkshistorier, #63)
Hvad har Erik Klipping, John F. Kennedy og Olof Palme til fælles? Tre ting: de var alle statsledere, de blev alle myrdet, og i dag, hhv 737, 60 og 37 år senere, er mordene stadig uopklarede.
Læs min anmeldelse

Årets skuffelse
Careless Love af Peter Robinson
Jeg har altid været glad for Peter Robinsons krimier om Inspector Banks, så derfor snuppede jeg denne i hotellets ”bibliotek”, da jeg var på Madeira i februar. Den var OK til underholdning under parasollen, men selv der ville jeg hellere have haft en af hans første. Det er nummer 25 i serien, så han er måske kørt lidt træt.