Hvad har Erik Klipping, John F. Kennedy og Olof Palme til fælles? Tre ting: de var alle statsledere, de blev alle myrdet, og i dag, hhv 737, 60 og 37 år senere, er mordene stadig uopklarede.
Få mord har i Danmarkshistorien fået så megen opmærksomhed som det uopklarede mord på Kong Erik 5. Klipping i Finderup Lade ved Viborg. Det skete Sankt Cæcilie Nat (22.11.) i 1286.
Ikke engang med moderne metoder som DNA mm kan man opklare omstændighederne ved Kong Eriks død, fordi Viborg Domkirke, i hvis krypt han blev gravlagt, brændte i 1792.
Den gængse historie er, at kongen alene sammen med væbneren Rane Jonsen søgte tilflugt i laden, hvor han blev angrebet og dræbt af 56 dolkestik – et for hver af de herremænd en teori siger, stod bag mordet. Forfatteren, der er historiker ved Syddansk Universitet, skriver at det ikke var sandsynligt, at kongen var alene, men at han formodentlig havde et stort jagtfølge med sig, og derfor ikke kunne drage ind på landsbyens største gård som skik var, hans følge var simpelthen for stort, men kirkeladen kunne rumme dem.
Hvad skete der den novembernat? Det får vi aldrig at vide, men spekulationerne har været mange gennem århundrederne.
Thomas Heebøll-Holm gennemgår grundigt de tilgængelige kilder fra den tid, og de forskellige udlægninger i senere tider.  Jeg er vokset op nord for Ebeltoft med udsigt til øen Hjelm, hvor Marsk Stig og hans hær af fredløse holdt til og bedrev falskmøntneri. Det sidste er sikkert og vist, for man har fundet beviser, som man kan se på Moesgaard Museum. Men om marsken var kongemorder, er uvist. De mange motiver behandles, især de politiske, og der var mange som havde interesse i kongens død. På den måde kommer vi lige omkring det politiske billede dengang, bl.a. påpeges det at mord var en udbredt dødsårsag blandt Erik Klippings forgængere. Det særlige ved dette mord er, at det er det sidste kongemord i Danmark.
Sådan et uopklaret og spektakulært kongemord har ikke blot givet stof til mange konspirationsteorier, men også til mange romaner fx ’Kong Erik og de fredløse’ af B. S. Ingemann (1833) og ’Festen for St. Cæcilie’ af Ebbe Kløvedal Reich (1979). Peter Heise brugte det som tema i operaen ’Drot og marsk’, og når man hører om begivenheden er det ofte Otto Baches maleri, ’De Sammensvorne rider fra Finderup efter Mordet på Erik Klipping Skt. Cæcilienat’ fra 1882, man ser for sig.
Selv om vi er holdt op med at myrde vore konger, findes begrebet ”kongemord” stadig i det danske sprog og bruges i forskellige sammenhænge, bl.a. om formandsopgøret i Socialdemokratiet i 1992.
Bogen er indsigtsfuld, velskrevet og letlæst som de andre bind i Aarhus Universitetsforlags fine serie ”100 Danmarkshistorier” (100 bøger a 100 sider). https://unipress.dk/bogserier/100-danmarkshistorier/
Til en pris på 100 kr. pr bind har man ingen undskyldning for ikke at blive klogere, man kan abonnere, og de udkommer både på papir, som e-og lydbog. Den næste behandler Kanslergadeforliget.

Privat eksemplar

Thomas Heebøll-Holm: Det sidste kongemord: 1286 (Danmarkshistorier, #63)
Aarhus Universitetsforlag, 2022. 100 sider.
Hørt som lydbog, udgivet Aarhus Universitetsforlag, 2022. Indlæst af Henrik Borup Nielsen (150 minutter)