Tyk og tankevækkende roman om menneskesyn og politik, principper og interesser. Hvad er stærkest når verden står i flammer? Principperne eller egoismen?
I 1947 skrev Albert Camus romanen ’Pesten’ om en algiersk havneby, der rammes af pest og hvilke konsekvenser det får for byen og dens indbyggere.
Det er da også denne bog, den danske læge, Karoline Branner, har med i bagagen, da hun overtager stillingen som pandemi-koordinator ved WHO i Geneve, og som hun omdeler til alle ansatte i afdelingen, da en fugleinfluenza (H7N9) bryder ud kort tid efter hendes tiltrædelse.
Den spreder sig hastigt, også over landegrænser, og Karoline, der tidligere har været udsendt af Læger Uden Grænser og er vant til at handle, løber panden mod en mur i Geneve. Diplomatiet spiller på godt og ondt, der er interesser, der skal tilgodeses, både politiske, nationale, økonomiske og personlige.
På hjemmefronten har Karoline en akilleshæl i form af sin mand, et kønt og charmerende stykke mandfolk med en rygrad som en regnorms. Han skal forestille at skrive en bog, men ud over at flirte med mafiabossens smukke hustru og glemme sønnens astma-medicin, har han andre suspekte gøremål, mens han lader som om han er den sympatiske og støttende gemal.
I bogen rejses mange spørgsmål, især om ligheden i verdenssamfundet. I takt med globaliseringen kan sygdommen ikke begrænses, og da det viser sig, at visse grupper er særligt udsatte, rejses spørgsmålet – da vaccinen endelig kommer på markedet: Hvem skal vaccineres først? De rige? Eller de mest udsatte grupper?
’Som pesten’ viser et billede af det moderne samfund i en krise, der først er helbredsmæssig, men hurtigt bliver økonomisk, og efter den økonomisk krise kommer den politiske krise. Og så kan alt ske.
Hanne Vibeke Holst er ikke en forfatter, der fatter sig i korthed, hun indrømmer selv, at hun er ”lidt lang i spyttet”, og det vil jeg give hende ret i. Så derfor har det taget mig en hel vinter at komme igennem denne murstensroman, ikke fordi den er dårlig, tværtimod er den uhyre interessant, men ind imellem måtte jeg læse noget andet, så den blev læst i store bidder. Efter min mening er der for mange sidehistorier, der skal illustrere problematikken og lægge op til den lidt for politisk korrekte slutning.
Hanne Vibeke Holst: Som pesten
Gyldendal, 2018. 686 sider
Omslag: Simon Engstrøm
Se også:
Anmeldelse: Knud, den store af Hanne Vibeke Holst
“Knud, den store, tager imod læseren siddende på en trappe iført ”…søndagstøjet med skjorte, slips, strikket slipover og plusfours” (p.563). Han er ca. syv år og betragter læseren med sammenknebne øjne: hvem er du? Hvad vil du? Vi, læserne, vil gerne vide, hvem du er.”
Forfatterens store roman om sin far, forfatteren Knud Holst
Bøgernes labyrint 