Mord i Londons jetset af fotomodeller, popsangere, rappere – den moderne Sherlock Holmes er Afghanistan-veteran

En supermodel styrter i døden fra sin tredje sals penthouse-lejlighed i Londons mondæne Mayfair-kvarter – til stor skuffelse for den flok paparazzi-fotografer, der netop havde forladt stedet i håb om at jagte en anden kendis. Politiets undersøgelser peger på selvmord, og sagen henlægges.

Nogle måneder senere opsøges den ikke særligt travle privatdetektiv, Cormoran Strike, af modellens bror, dvs. adoptivbror, der afviser politiets selvmordsteori og vil have Strike til at undersøge sagen igen. Strike er tilbøjelig til at give politiet ret, men et og andet – bl.a. dobbelt honorar – får ham til at tage sagen.

Nu er Cormoran Strike ikke en helt almindelig privatdetektiv – hvis den slags ellers findes. Han er veteran fra Afghanistan og har mistet et ben. Han er på mange måder præget af tiden i hæren, som han på den anden side savner. Lige nu er han også præget af bruddet med kæresten, Charlotte.

Denne mandag morgen møder den unge Robin fra vikarbureauet op på hans kontor, og hun løber ind i denne uges arbejdsgiver på en næsten fatal måde.

Sammen udforsker de sagen, men ingen af dem er vant til at færdes i de kredse, der befolkes af fotomodeller og andre kendisser, der dels lever af pressen, dels fodrer den; især Cormoran Strikes optræden får mange journalister/fotografer til at spekulere. Er han bodyguard? Eller? Robin er ikke tabt bag en vogn i dette fag, hendes Google-evner er uvurderlige, men hun har også andre talenter, som Cormoran Strike lærer at sætte pris på.

Nu er det vist på tide at afsløre ”hemmeligheden” bag bogen. Den udkom i foråret 2013 i England og blev meget godt modtaget, forfatteren var debutant og havde vist en baggrund i hæren. I sommer kom det frem at J.K. Rowling, Harry Potters mor, stod bag navnet. Det satte selvfølgelig yderligere gang i salget.

Og med den viden kan man jo ikke lade være med at med at sammenligne med Potter-bøgerne. Den har ikke det drive, der fik en til at glemme alt, når man havde fået fat i ”den nye Harry Potter”, men den har noget andet.

For det første er den ligeså velskrevet som Potter-bøgerne, og så det en dejlig London-bog for en gammel londoner som mig. Strikes kontor ligger i Denmark Street, ikke langt fra Centre Point Tower, hvor jeg mange aftener ventede på bussen i al slags vejr, og næste gang jeg er i London, forventer jeg at møde Cormoran på ‘The Tottenham’ ikke langt fra hans kontor.

De forskellige personer fra pop-og modeverdenen beskrives både med varme og ironi, det en overfladisk verden, men de er mennesker på godt og ondt. Cormoran og Robin portrætteres med mere indfølelse, så man føler man kender dem. Og det er nok nødvendigt, for ‘The Cuckoo’s Calling’ omtales som nr. 1 i en serie.

Lidt svag er beskrivelsen af Cormorans forhold til ex-kæresten og sin familie, men det kan der jo bygges videre på.

Endelig er det en knaldgod kriminalroman i den gamle engelske tradition sat i moderne tid. Cormoran arbejder metodisk med sit detektivarbejde og kommer til en meget overraskende afsløring – der kommer til at blive farlig for ham, for morderen har ikke til sinds at lade sig afsløre.

Velkommen til J. K. Rowling som kriminalforfatter, jeg ser med stor forventning og spænding frem til næste bind. Hvordan klarer Cormoran sig videre i post-Charlottetiden? Og vil Robin fortsætte sin karriere som privatdetektivassistent?

PS Jeg har læst bogen på engelsk og ved derfor ikke om oversættelsen lever op til originaludgaven.

Robert Galbraith (J. K. Rowling): The Cuckoo’s  Calling
Spere, 2013. 449 sider.

Dansk udgave: Gøgen kalden. Gyldendal, 2013. Oversat af  Agnete Dorph Stjernfelt