Ny skønlitteratur – september 2014

Booklover_200Denne måneds oversigt indeholder mange godbidder, bl.a. Helle Helle, Arne Dahl og Robert Galbraith.

Udvalget er et udtryk for hvad jeg selv synes ser spændende ud, informationer om udgivelsesdato mm stammer fra forlaget.

Dansk skønlitteratur

Bogens forsideSimon Fruelund: Pendlerne
Simon Fruelund, der er ved at slå sig fast som en habil og stabil beskriver af den danske provins, beskriver os nu som pendlere – et fremragende udgangspunkt for at beskrive danskerne
Forlaget skriver: En tidlig vintermorgen bevæger et dobbeltdækkertog fuld af pendlere sig hen over det jyderne kalder Djævleøen. Og så er der frit slaw for eventuel mellemmenneskelig kommunikation – eller ?
Udkommer 4. september på Gyldendal


Bogens forsideMorten Hesseldahl: Ernestos hænder
Spændingsroman fra Latinamerika, hvor forfatteren benytter journalist og forfatter Jan Stage som forlæg for sin hovedperson.
Forlaget skriver: Jakob Mimer har i mange år været ven med og forlægger for Mikkel Fjordager, der er journalist og forfatter, især kendt for sine reportager fra verdens brændpunkter. Da Mikkel dør, efterlader han et tomrum hos sine venner. Men han efterlader også en sag, der har sit udspring i Latinamerika i 1960’erne, og som en eller anden tilsyneladende er parat til at slå ihjel for at få lagt låg på.
Udkommer 5. september på Modtryk


Bogens forsideKeld Conradsen: Familien Bruchfontaine
Som vor nyudnævnte skatteminister har Keld Conradsen sit udgangspunkt i Sønderjylland, og han har skrevet nogle fine romaner derfra, bl.a. ‘Stemte s’er’, som min mor var særlig optaget af. Denne nye roman er en fortælling om Danmark i det 20. århundrede set fra en industrifamilies synspunkt, og det er fortællingen om, hvad der sker, når familiens idealer støder sammen med samfundets (Forlaget).
Udkommer 5. september på Modtryk


Bogens forsideKristina Stoltz: På ryggen af en tyr
Forlaget: Tre mennesker står ved hver deres skilleveje i livet, og nogle skal vælge hurtigt, hvis de skal slippe godt fra det … “På ryggen af en tyr” er en historie om liv, død og flugt fra livets mørke sider, men det er også en fortælling om identitetssøgen og moderens kærlighed til sit barn.
Udkommer 12. september på Rosinante


Bogens forsideLone Hørslev: Dyrets år: en roman om Marie Grubbe
Marie Grubbe kan danske forfattere ikke blive trætte af, men hun har også en interessant skæbne
Forlaget: I’Dyrets år’ lægger Lone Hørslev snittet i de vintermåneder 1666-67, hvor den 23-årige Marie bereder grunden for sin ruin.
Udkommer 18. september på C&K


Bogens forsideLeif Davidsen: Steinbecks spøgelse.
I 1960 kørte nobelpristageren, John Steinbeck, gennem USA sammen med sin hund, Charlie. Under Barack Obamas valgkamp foretog Leif Davidsens en personlig roadtrip gennem USA i sporet på sit litterære forbillede.
Samme dag udgiver Lindhardt og Ringhof en samlet udgave af romanerne, Dagdriverbanden(1935), Mus og mænd (1937), Et mægtigt gilde (1945) og En dejlig torsdag (1954).
Udkommer 24. september


Bogens forsideHelle Helle: Hvis det er
En ny roman fra Helle Helle er altid imødeset med stor forventning. Hun har nu forladt den sjællandske provins og flyttet sig til Rold Skov i Nordjylland, hvor to løbere farer vild og må tilbringe en weekend sammen. Det er ikke til at vide, hvad der sker herfra, men der er ingen tvivl om, at det er værd at finde ud af (forlaget).
Udkommer 26. september på Samleren


Andet af interesse:

Christian Frost: Gud er bare en hund stavet bagfra.  Krimi. Udkommer 17. september på People’s Press
Michael Katz Krefeld: Savnet. Krimi. Udkommer 19. september på Lindhardt & Ringhof
Pia Tafdrup: Smagen af stål. Digte. Udkommer 23. september på Gyldendal
Iben Mondrup: Godhavn. Udkommer 25. september på Gyldendal
Christian Mørk: Den store mester. Udkommer 26. september på Politikens Forlag
Bent Vinn Nielsen: Den svævende bankbestyrer Udkommer 29. september på Gyldendal
John Kenn Mortensen: De utilpassede Udkommer 29. september på Lindhardt & Ringhof


Oversat skønlitteratur

Bogens forsideFay Weldon: Nye tider.
Så er vi nået til enden af Fay Weldons “Downton Abbey”-trilogi. Forlaget skriver: England, 1903. Lord Robert og lady Isobel Dilberne og hele deres stab af tjenestefolk på det store herresæde gør klar til at få besøg af kong Edward VII og dronning Alexandra. Det kongelige besøg er i fare, men det er Dilbernes økonomi også.
Udkommer 1. september på Lindhardt & Ringhof


Bogens forsideJavier Marais: Forelskelser
Vi er mange der holder af den spanske forfatter, der for alvor slog igennem herhjemme med romanen ‘Et hjerte så hvidt’.
Forlaget: en fængslende roman om kærlighedens gåder og skæbnens magt
Udkommer 5. september på Gyldendal


Bogens forsideCatharina Ingelman-Sundberg: Med kup og kaffelikør.
Godt nyt til dem der kunne lide historien om den hundredårige, der …
Denne bog har åbenbart været oversat til engelsk i nogen tid, for min engelske veninde havde læst den, da jeg på fb nævnte Den hundredårige … Hendes kommentar var: “Er alle skandinaviske pensionister kriminelle?” Jeg kunne kun  svare ved at gøre hende opmærksom på filmene om Støvsugerbanden.
Forlaget skriver: Med kup og kaffelikør er en samfundssatirisk røverhistorie og feel good-roman om fem mennesker og deres oprør mod tingenes tilstand.
Udkommer 9. september på People’s Press


Bogens forsideArne Dahl: To man frem for en enke
Månedens litterære højdepunkt for mit vedkommende. Jeg har læst alle 10 bøger om A-gruppen, og nydt at bruge hjernevindingerne for at følge med i den nye serie om OpCop-gruppen, der bekæmper international kriminalitet. Opcop-gruppen har nu arbejdet sammen i et godt stykke tid. Nogle af medlemmerne er borte, andre er blevet arrede for livstid. ‘To mand frem for en enke’ er den sidste, fritstående bog i Arne Dahls Opcop-­serie. Det er nu, det gælder (forlaget).
Udkommer 10. september på Modtryk


Bogens forsideRoberto Bolaño: Fjern stjerne
Endnu en roman fra den chilenske kult-forfatters hånd har nået Danmark. Denne gang er temaet det blodige militærkup, der ramte Chile i 1973.
Forlaget skriver: Stjernen i denne hårrejsende roman er Alberto Ruiz-Tagle, en jagerpilot, der udnytter det chilenske militærkup i 1973 til at lancere sin egen version af en ny chilensk poesi, et multimedieværk af himmelskrift, poesi, tortur og fotoudstillinger.
… ‘Fjern stjerne’ er en vild fabel om en bedrager uden anden moral end den æstetiske, en rædslens dandy, en frygtens fotograf, en barbarisk kunstner, som bringer sine værker til deres yderste og dødelige konsekvens.
Udkommer 10. september på Gyldendal


Bogens forsideKen Follett: På kanten af evigheden
Forlaget skriver; ‘På kanten af evigheden’ er titlen på tredje og sidste bind i Century-trilogien af Ken Follett. I dette sidste bind følgerne vi børnebørnene i familierne fra ‘Giganternes Fald’ og ‘Verdens Vinter’. I ‘På kanten af evigheden’ er Den Kolde Krig i centrum. Vi følger familierne fra den dag, hvor Berlinmuren bliver rejst i 1961 til dens fald i 1989. Der er slet intet, der tyder på, at det går stille for sig!
Udkommer 16. september på Cicero


Bogens forsideClemens J. Setz: Kærligheden på Mahlstädterbarnets bid
Endnu en spændende og smuk udgivelse fra Forlaget Vandkunsten.
Forlaget skriver: Den unge østrigske forfatter Clemens J. Setz er en sensation i ny tysksproget litteratur. … “En kvinde overtaler sin kæreste til at spærre hende inde i et bur i sit køkken. En oldgammel digter i en jernseng, der selv bliver pragtstykket i et litteraturarkivs samling. Og Lilly der efter en usædvanlig hård arbejdsdag må konstatere, at der ”var vokset små vinger frem på hendes skulderblade: beskidte, lyserøde og tilsyneladende skrøbelige hudfolder, der kløede som myggestik, og som hun endda kunne bevæge lidt op og ned, hvis hun virkelig anstrengte sig.
Udkommer 18. september på Forlaget Vandkunsten


Bogens forsideStephen King: Doktor Søvn
Og nu til noget helt andet. Stephen King behøver ingen præsentation, og her kommer fortsættelsen til ‘Ondskabens hotel’. LÅS ALLE DØRE!
Forlaget skriver: Kun tre overlevede Ondskabens hotel, heriblandt hovedperson Jack Torrances søn, Danny – dengang fem år…
Udkommer 18. september på Hr. Ferdinand

 


Bogens forsideRobert Galbraith: Silkeormen
Robert Galbraith behøver heller ikke nogen præsentation, han er nemlig J.K.Rowling.
I anden del om privatdetektiven Cormoran Strike og hans assistent Robin Ellacott skal de løse mysteriet om en – i litterære kredse – ikke særlig populær forfatters forsvinden. Et indblik i Londons forlagsverden er ikke særlig flatterende.
Udkommer 25. september på Gyldendal


Andet af interesse:

Nickolas Butler: Shotgun Lovesongs. Udkommer den 1. september på Klim
Pierre Lemaitre: Vi ses deroppe. Krimi. Udkommer den 3. september på Lindhardt & Ringhof
Jennifer Clement: Bønner for de bortførte. Udkommer den 4. september på Hr. Ferdinand
Stefan Hertmans: Min bedstefars himmel. Udkommer den 5. september på People’s Press
Fredrik T. Olsson: Kædens sidste led. Thriller. Udkommer den 5. september på Hr. Ferdinand
Nir Baram: Gode mennesker Udkommer den 8. september på Gyldendal
Elena Ferrante: Historien om et nyt navn (2. del af Min geniale veninde). Udkommer den 12. september på C&K
Bernard Cornwell: Den hedenske herre. HISTORISK (Sakserserien, 7). Udkommer den 15. september på Lindhardt & Ringhof
Maria Gerhardt: Der bor Hollywoodstjerner på vejen. Udkommer 16. september på People’s Press
Jonathan Franzén: Brudzone. Udkommer 18. september på Gyldendal
Miranda July: Ingen har mere ret til at være her end du. Udkommer 18. september på Forlaget Vandkunsten
Michael Mortimer: Jomfrustenen. Krimi. Udkommer 18. september på Modtryk
Antti Tuamainen: Mørkt er mit hjerte.Krimi Udkommer 19. september på Modtryk
Mo Hayder: Dukkebarn. Thriller. Udkommer 23. september på Lindhardt & Ringhof
Mons Kallentoft & Markus Lutteman: Zack. Krimi. Udkommer 25. september på Politikens Forlag
Karin Slaughter: Hævntørst. Krimi. Udkommer 25. september Hr. Ferdinand
Karin Wahlberg: Endnu er der håb. Udkommer 26. september på Modtryk
David Wagner: Lever. Udkommer 26. september på Gyldendal

3 comments

  1. Uha, mange gode bøger! De her sidste måneder op til jul, er altid nogle dyre nogle, med alle de bøger, der udkommer. Leif Davidsen og Silkeormen, må jeg bare eje.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s