Glædelig jul – adventskalender

StjernehimmelJeg vil ønske alle mine læsere og følgere en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Som nogen ved, havde jeg planer om en adventskalender. Den er desværre ikke blevet til noget – tiden løb fra mig.
Men som en lille julegave kan her læse de (få) anmeldelser af juletitler, jeg gennem årene har skrevet til bloggen.


Bogens forsidePers og Lottes jul af Elsa Beskow
En hyggelig julehistorie fra dengang verden var tryg 
Da jeg var barn, var der ikke mange billedbøger; samtryk var ikke opfundet, og børn blev ikke anset for at være en økonomisk målgruppe.
Jeg husker dog Elsa Beskows (1874-1953) billedbøger, bl.a. den magiske ‘Puttes eventyr i Blåbærskoven’ og den mere realistiske ‘Tante Grøn, tante Brun og tante Lilla’ – sidstnævnte betyder en del for bibliotekarer af den gamle skole.
Anmeldt 13. december 2015


Bogens forsideJuleferierne af St. St. Blicher
Julehistorie i sædvanlig Blichersk stil, men alligevel med en lethed og et indhold, der kunne gøre den værdig til et julehæfte.
Lærerkollegiet ved en midtjysk bys katedralskole bliver i sidste øjeblik inviteret på juleferie hos en af eleverne, der bor på godset Ulvedal. I fygende snestorm drager alle af i kaner, men når helskindede frem. På grund af stormen søger andre ly på godset, så alle sengepladser er optagne.
Anmeldt 27.12.2015


Bogens forsideEt juleeventyr af Charles Dickens
Genfortælling af Dickens’ udødelige klassiker – eventyrligt illustreret af Lisa Aisato
Vi kender alle Dickens’ juleeventyr om gnieren Ebenezer Scrooge, der mener at julen er noget pjat, noget juks – rent ud sagt noget humbug og en dårlig undskyldning for at holde fri.
En juleaften får han besøg af sin afdøde kompagnon, Jacob Marleys spøgelse, der varsler ham besøg af tre forskellige ånder. Og det får han.
Anmeldt 24.12.2024.


Bogens forsideKeldby-slagteren: et julemysterium af Henrik Nordbrandt
Drenge er drenge, og drenge danner bander. Og nogen gange er de lige tæt nok på lovens grænser, men hvad – det er jo bare drengestreger, eller …
Retsmediciner Elif Kavak er høj og blond og har en stor næse, hun kan lide at gå på værtshus og kommer tit i slagsmål. Først når hun åbner munden, opdager folk at hun ikke er etnisk dansker.
Anmeldt 6. december 2015


Bogens forsideJul hos Peddersen af Sven Nordqvist
Finurlig billedbog om hvordan julen blev reddet for Peddersen og hans kat Findus.
Det ser sort ud for Peddersen og hans kat Findus denne jul. På grund af hårdt vintervejr har de kun lillejuleaften til alle juleforberedelserne – hente juletræ, pyntegran, handle, bage julesmåkager, hugge brænde, pynte op osv osv, så de har travlt.
Og alt der kan gå galt, går galt. Bliver det mon jul i det lille røde hus i de store svenske skove?
Anmeldt 25.12.2023


2 comments

  1. Mange tak for dine nyhedsbreve. Jeg læser dem altid og nyder det.God jul og godt nytår tilbage til dig.Kirsten Fromseier Kofoed🤶🏾🎅🏿🤶🏼🎅🏽🤶🏻🧑🏼‍🎄🎅🏼🤶🏻🎅🏻

    Sendt fra Yahoo Mail til iPad

    • Tak skal du have, Kirsten. Det glæder mig at nogen kan få glæde af dem, så jeg ikke sidder og skriver ud i intetheden.

      Mvh Marit

Skriv et svar til Kirsten Kofoed Annuller svar