Journalist skriver kriminalroman – det ville vel vække større opsigt at møde en journalist, der ikke har skrevet en og heller ikke drømmer om at gøre det.

Således har Politikens udsendte medarbejder i London, Lone Theils, opfundet et alter-ego, Nora Sand, der skriver for et dansk ugemagasin med en kolerisk boss. I lighed med sin århusianske kollega, Dicte Svendsen, styrter hun omkring på klaprende hæle, er egensindig, går i vejen for politiet, og samtidig med at hun forsøger at vride oplysninger ud af dem, forholder hun dem oplysninger, der kunne føre til sagens opklaring. Men så ville vi jo ikke få den hårrejsende slutning.

Nora samler – af alle ting – på gamle kufferter, og da hun undersøger en nyerhvervelse, falder en kuvert med gamle fotografier ud. Alle forestiller unge piger med en hvid væg som baggrund, undtagen et, der forestiller to unge piger med en hvid væg som baggrund – OG et skilt med teksten Båddæk 2. Billederne er efter de unges påklædning at dømme fra 1980’erne, og Nora erindrer straks at hun – under et besøg i Danmark – så et klip fra en tv-dokumentar om to piger, der i 1985 forsvandt sporløst fra Englandsfærgen. Igen lidt tilfældigt kan hun kæde deres forsvinden sammen med en nu fængslet engelsk seriemorder. Og så går det lige efter opskriften.

Som gammel London-pige har jeg jo en svaghed for bøger med London som geografisk omdrejningspunkt, og Lone Theils kender sin adopterede by og sit adopterede folk. Hun har bl.a. lært, at der ikke er noget, der ikke kan kureres med ’a cuppa’ (en kop te), samtidig med at hun er en kyndig guide til Londons bedste kaffebarer.

Det er nok bogens styrke. Dens absolutte og forstyrrende svaghed er en påklistret måske-romance med en gammel skolekammerat, Andreas, der nu er ved det danske politi og på kursus hos Scotland Yard i terrorbekæmpelse. Jeg håber han bliver skrottet i anden del af serien om Nora Sand, som Lone Theils efter sigende er i gang med at skrive.

Nu er det så ikke sikkert at jeg vil læse mere om Nora Sand, dvs. måske bliver jeg fristet af London-miljøet. Kvalitetsmæssigt er bogen på det jævne, plottet indeholder lidt for mange sammenfald og tilfældigheder, og Nora er for ansigtsløs til at man gider interessere sig for hende. Der er i al fald plads til forbedringer.

Lone Theils: Pigerne fra Englandsbåden
Lindhardt & Ringhof, 2015. 325 sider