Anmeldelse: The Raven’s Gate af Anthony Horowitz

Bogens forsideFantasyroman om en dreng med særlige evner, der er udset til at redde verden

14-årige Matt har problemer med politiet og bliver på grund af sin unge alder sendt i en slags familiepleje i landsbyen Lesser Malling i Yorkshire.

Men Mrs. Deverill, som han skal bo hos, virker ikke helt normal, ja hele landsbyen virker noget underlig. Alle er så interesserede i ham, det er i og for sig ikke så underligt i afsidesliggende landsbyer, men det virker som om de har ventet på netop ’ham’. Ved en ulovlig ransagning af Mrs. Deverills gemmer finder Matt noget, der antyder at de har haft kendskab til ham i mange år. Han opdager også at der nogle nætter sker underlige ting og sager ved et nedlagt atomkraftværk langt ude i skoven.

Da Matt er en helt almindelig knægt – næsten da – prøver han at slippe væk, men det er ikke nemt. Skovene virker forheksede, og de, der forsøger at hjælpe ham, dør dramatisk.

Det viser sig at Matt er en del af en større plan, for han har særlige evner, ”prækognitive evner ud over det sædvanlige”.

Vi har igen at gøre med en dreng med ekstraordinære evner, Matt er i stand til at forudse begivenheder og få ting til at ske, men ikke med vilje. Evnen kommer til ham, når han har brug for den, og den skræmmer ham, for han er jo bare ”Matt”. Nej, det er han ikke, han er en af de udvalgte.

Velskreven og elementært spændende ungdomsbog i Fantasy-genren, skrevet af manuskriptforfatteren til en af min yndlings-serier, ”Foyle’s War”.

‘The Raven’s Gate’ er første del af en serie på fem om de fem udvalgte børn.

Indlæseren er skuespiller og læser på den traditionelle engelske måde for indlæsning af lydbøger, han spiller og han gør det godt.

The Raven’s Gate af Anthony Horowitz (The Power of Five, 1)

Walker Books, 2005. Indlæst af Paul Panting. 7 timer 11 minutter

Dansk udgave: Ravneporten. Sesam, 2005. 251 sider. Oversat af Ole Steen Hansen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s