Middelmådig krimi, hvor Miss Marple løser mordgåder på en caribisk ø, mens hun strikker løs.

Hvad ved vi egentlig om vore medmennesker? Vi ved det, de selv fortæller. Det er det Miss Marple sidder og spekulerer over, mens hun strikker. Parret Dyson, som hun møder på den caribiske ø hvor hun ferierer, er fx fra Californien. Det ved vi, fordi de siger det, men det behøver jo ikke at være sandt.

En dag sidder hun og strikker, mens hun med et halvt øre lytter til Major Palgrave, der fortæller om sin ungdoms bedrifter. På et tidspunkt fortæller han om en hustrumorder, som han har et foto af – men pludselig gemmer han billedet væk og giver sig til at snakke om noget helt andet. Det virker som om han har set noget – eller nogen. Næste morgen findes han død i sin seng. Men han var jo gammel og alle vidste jo, at han havde for højt blodtryk. Miss Marple er ikke sikker. Det unge par, der netop har overtager hotellet, er fortvivlede, ja, konen får faktisk et nervesammenbrud, da der sker endnu et mord.

Denne flerdobbelte hustrumorder, der kamuflerede mordene som selvmord, befinder sig altså på øen, men hvem af herrerne er det. Er det den invalide millionærs flotte massør, er det bulderbassen Gregory Dyson eller den distingverede Oberst Hillingdon?

Mis Marple strikker løs og sniger sig omkring og kikker ind af folks vinduer og sludrer løs, samtidig med at hun sammenligner folk med dem hjemme i St. Mary’s Mead. Alt er som det plejer.

Agatha Christie (1890-1976) har skrevet 66 kriminalromaner, 14 novellesamlinger, samt almindelige romaner under pseudonymet Mary Westmacott. Hun blev adlet i 1971 for sine bidrag til litteraturen.

Hun har skrevet nogen af de klogeste og bedste kriminalromaner, der findes, men en del, bl.a. denne, er ikke værd at læse.

Det eneste virkelige mysterium i bogen er: hvad er det Miss Marple strikker på?

Agatha Christie: Det caribiske mysterium.

Aschehoug, 2006. 206 sider. 1. udgave: Wøldike, 1989
Originaludgave: A Carribean Mystery, 1964. Oversat af Poul Ib Liebe.
Omslag: Lars Thorsen

---

Læs også min anmeldelse af nok verdens bedste krimi:

En af os er morderen af Agatha Christie
10 mennesker alene på en ø, en efter en bliver de myrdet. Hvorfor? Og af hvem? For der ER ikke andre på øen. Uhygge og mistænksomhed stiger for hvert offer.