BogForum er tilbage – og hvilket BogForum!
Et års Corona-pause har ikke kunnet slå BogForum ud. Forlag, litterære foretagender og ikke mindst publikum viste deres udelte glæde ved igen at kunne samles. Der er mere plads, flere haller – faktisk så mange, at jeg tilbragte fredag eftermiddag med at flakke forvildet rundt, og ved lukketid kunne jeg ikke finde ud 😳. Så aflurede jeg farvekoderne, og det hjalp.
Som altid har mit faste holdepunkt på BogForum været Litteratursidens stand, også efter at jeg holdt op med at arbejde. Der er stadig folk, jeg kender, men også mange nye, og det er dejligt at se deres entusiasme.

To forlag

En stand i nærheden jeg også tit besøgte, tilhørte det nye forlag Gutkind. Det blev grundlagt i januar 2020, og da vi alle ved hvad der skete et par måneder senere, tænkte mange: det er hårde odds, mon de klarer sig?
Men det gjorde de – og det i den grad, de har jo Bonnier i ryggen. Men som pressechef Mette König sagde: “Det er selvfølgelig godt at have penge i ryggen, men de skal forvaltes klogt” (frit efter hukommelsen). Noget siger mig, at det er de blevet.
I maj 2020 lagde forlaget ud med bl.a. ‘Meter i sekundet’ af Stine Pilgaard, ‘Tour de chambre’ af Tine Høeg og ‘Vi er fem’ af Matias Faldbakken, og siden har de samlet et væld af kvalitetsforfattere under deres blå vinger – nævnes kan Helle Helle, Charlotte Weitze, Kristina Stoltz, Lotte Kaa Andersen, Cecilie Eken, Klas Östergren, Kjell Westö, Sally Rooney og mange, mange flere.
Forlagets første BogForum i 2020 blev jo aflyst, men i år kom de stærkt. Fordelen har jo så været, at de kunne præsentere mange flere forfattere og titler.
Læs mere om forlaget her

I den anden ende af forlagsspektret ligger det lille forlag Skjødts Forlag. Hvor Gutkind startede med Bonnier-koncernen i ryggen, startedes Skjødts Forlag med salg af en ejerlejlighed i Odense i 2006 og et ønske om og en vilje til at oversætte latinamerikansk litteratur. Det er et et-kvindes forlag, der drives med stor entusiasme og kærlighed til den gode og ikke mindst smukke bog i god oversættelse. Hvor visse forlag putter lidt med hvem vi kan takke for at en bog findes på dansk, står oversætteren altid på forsiden i Liv Camilla Skjødts udgivelser. Med tiden har hun udvidet sprogområdet til også at dække andet end spansk. F.eks. udgav hun i august ’Samlede digte og aforismer’ af svenske Edith Södergran. Hendes stand befandt sig i det hyggelige hjørne med mikroforlag, hvor der herskede en både livlig og afslappet atmosfære i forbindelse med Ny Scene.
Læs mere om forlaget her

BogForum er efterhånden blevet en meget afslappet affære – i al fald for mig. jeg har erkendt, at man hverken kan eller skal nå alt, og at det er en god idé at lade tilfældet råde

Jeg ankom sent fredag og brugte megen tid på at finde International Scene, hvor Anna Grue interviewede Karin Smirnoff om sidste bind af Jana Kippo trilogien (læs anmeldelsen her på bloggen).
Som sædvanlig sluttede jeg BogForums første dag med de to gæve herrer fra At Tænke Sig, I ved dem der har et tillæg der hedder Politiken.

BogForum har fået mere plads, flere haller og førstesalen er åbnet, så der var luft omkring os. Lørdag viste sig dog som sædvanlig at være den mest folkerige dag. Især hal C, der rummede både Under Uret og Tranescenerne, lignede gamle dages BogForum.
Her hørte jeg med stor fornøjelse Nanna Rørdam Knudsen fra Modtryk interviewe Arne Dahl om ’Tøbrud’, femte og sidste del af serien om Molly Blom og Sam Berger.
Til alt held blev jeg hængende på Rød Scene, for næste program var Mogens Lykketoft der talte med Informations Rune Lykkebjerg om Thomas Piketty, en fransk økonom som især forsker i økonomisk ulighed. Han har skrevet nogle digre værker om emnet, som jeg ikke har læst. Men rasende interessant var det.

Kirsten Thorup udgav sin seneste roman, ’Indtil vanvid, indtil døden’ under den første lockdown og har derfor ikke haft de store muligheder for at komme ud og tale om den. Det er en af de bedste bøger, jeg længe har læst, og at høre hende tale om den var meget givende.

Søndag var straks mere afslappet. Jeg kom først over i messehallerne ved frokosttid og opdagede, at det interview jeg havde planlagt, var aflyst. Så jeg nussede lidt rundt og fandt Lyttesalonen, hvor Puk Qvortrup talte med Lotte Kaa Andersen om ’Den inderste kerne’, romanen om den danske forsker Inge Lehmann, der opdagede jordens inderste kerne. Vi fik bl.a. at vide, at da Niels Bohr ikke kunne få en god ven ansat i en forskerstilling, nedlagde han den frem for at lade en kvinde få den. Endnu en bog til min uendelige læseliste.

Dagens og messens højdepunkt var på Litteratursidens stand, hvor chefredaktør Lise Vandborg talte med Søren Ulrik Thomsen, dels om han seneste prosabog ’Store Kongensgade 23” og dels om hans lyrik gennem årene. Der var en del bøvl med mikrofonerne, men de tog det totalt afslappet og sad og sludrede hyggeligt, mens de ventede på den tilkaldte tekniker. Og det gjorde publikum også. Vores tålmodighed blev så rigelig belønnet, samtalen var velforberedt og veloplagt, og selv om jeg ikke er den store lyriklæser, var det fint at høre ham læse op af 40 års produktion.

Før hjemturen hørte jeg lidt af Kim Leine, hvis ’Efter åndemaneren’, jeg glæder mig voldsomt til. Efter min mening er han vores bedste bud på en nobelprisvinder. Og så sluttede jeg af på Ny Scene med Lilian Munk Rösing, der har skrevet en smuk lille bog om et hus i Virum, hvor hendes mostre boede. Selv om jeg er holdt op med at købe bøger, var det en bog jeg måtte eje, og det gør jeg nu: ’Kaplevej 97’. Udgivet på Asger Schnacks Forlag.

Så drog jeg træt hjem, men med en ny dato i kalenderen: 4.-6. november 2022. Jeg glæder mig allerede.