En forfatters mareridt – lever han i sin egen planlagte thriller, men hvem skriver den? Hvem skriver drejebogen for hans mareridt?
Tom Borgs seneste internationale thrillersucces er nu filmatiseret – alt er godt. Bortset fra at han har fået skriveblokering, han har en idé til et plot, men kan ikke komme i gang.
I et setup der ligner idéen til næste bog – som kun få af hans nærmeste kender til, overværer han et mord og er pludselig en jaget mand, mistænkt for mordet. Og så går det over stok og sten, flere usandsynlige held hjælper ham med at undslippe sin nådesløse forfølger, kriminalinspektør Olivia Woolf.
Hun er ikke helt almindelig, bl.a har hun sin tvillings dna ud over sin egen. Hjemmefronten er ikke uproblematisk og har tråde til Tom Borgs familie, men så længe hun ikke ved, at det er ham, hun jager, er det ikke et problem – for andre end Tom. Fra tid til anden ifører hun sig en lyserød balaclava og overfalder voldtægtsmænd. Hvam sagde “Mænd der hader kvinder”?
Det går op for Tom, at det er et komplot, der er rettet mod ham, men hvem? Og hvorfor? Der sker endnu et mord, hvor han igen fremstår som gerningsmand …
Det er første del af en serie, der hedder ‘True Fiction’, og der kommer flere fremgår det tydeligt af slutningen. Arne Dahl skriver serien sammen med kollegaen, Jonas Moström kendt fra flere svenske krimiserier, som jeg ikke har læst. Den er velskrevet og sindssygt spændende, jeg slugte den på få dage, men nu et par dage efter endt læsning har jeg det ikke helt godt med den. Jeg savner Arne Dahls superintelligente bøger, han burde hellere bruge tiden på at fortsætte sin egen nye serie om Eva Nyman og politienheden NOVA.
Kald mig pernittengrynet, men inkonsistens irriterer mig. Det er en helt igennem moderne bog, den foregår i 2024, måske 2023 men ikke et sekund før. Personerne mailer, underskriver digitalt, Tom facetimer med sin demente mor på plejehjemmet, AI er en realitet osv. Alligevel kigger Tom på måtten, da han under sin flugt bryder ind i en lejlighed, og konstaterer, at nogen tjekker lejligheden og henter posten!!! Som om postbude i dag slæber fysisk post op på tredje sal! Som om man jævnligt skriver fysiske breve til hinanden! Min egen postkasse kan være gabende tom i ugevis.
Så jo mere jeg tænker over ‘Skaberen’, jo mere lunken bliver min begejstring. Måske læser jeg næste bind, måske ikke.
Hørt som lydbog på svensk, indlæst af Eva Röse (svensk skuespiller, som omtales i bogen)
Arne Dahl og Jonas Moström: Skaberen (True Fiction, #1)
Lindhardt & Ringhof, 2024. 394 sider
Originaludgave: Skaparen. Bookmark Förlag, 2024. Oversat til dansk af Charlotte Jørgensen.
Læs andre anmeldelser af Arne Dahls bøger på Bøgernes Labyrint:
I cirklens mitt, 2023.
Indland, 2018. (Berger & Blom)
Skyggezone, 2017 (Berger & Blom)
To mand frem for en enke, 2015. (OpCop)
Blindebuk, 2014. (OpCop)
Viskleken, 2011. (OpCop)
“Skaberen” er en page-turner. Men samtidig med, at jeg vendte siderne, kedede jeg mig over, hvor lidt overraskende bogen var. Ikke sådan at forstå, at der ikke var smæk for skillinger og mord på mord, men det var, når først man havde set opskriften et par gange, så forudsigeligt det hele. Papirtynde karakterer, gamle tricks som tatoveringer, der lige skimtes på et håndled igen og igen, den onde skurk, der ved Gud har et hængende øjenlåg…jeg vil ikke læse den næste i serien. Den er smart men uintelligent.
[…] med den nye serie. I stedet for at beskæftige sig med stereotypt og usandsynligt vås. Læs min anmeldelse, hvis du […]