En god roman behøver ikke være på 1000 sider, tværtimod. Det er en fornøjelse at læse en bog, hvor man kan mærke, at der er blevet kælet for sproget.
Jeg har i årenes løb anmeldt meget her på Bøgernes labyrint, bl.a. temmelig mange korte, men gode romaner, der alle er på under 200 sider.
Rigtig god fornøjelse!
Det kommer til at ske af Lone Aburas
Lone Aburas er et dejligt bekendtskab og desuden bevis på, at man kan skrive stor litteratur på under 600 sider.
Henry kommer fra det, man må kalde et dysfunktionelt hjem. Moderen er psykisk syg og lader jævnligt som om hun er død; faderen kan ikke have det, han samler på plæneklippere, men graver alligevel grave til hende i haven med Henrys hjælp.
170 sider
Trives ej længere her af Chinua Achebe
”At få en ”europæisk” stilling var næsten lige så godt som at blive europæer” (s. 97).
I tiden før Nigerias uafhængighed (1960) finansierer stammerådet den unge Obi Okonkwos uddannelse i England. Helst skulle han jo læse jura, men han vil hellere læse engelsk litteratur, og det er i orden, for uanset fag ville han kunne få en offentlig stilling i Lagos, og dermed vil hans, familiens og landsbyens lykke være gjort.
127 sider
Spøgelserne af César Aira
Argentinerne er tilbage med guf for dem, der er vilde med ikke helt at vide hvad det lige er der sker i denne her bog.
31. december – der er bagende varmt (sydlige halvklode!): Formiddag: åbent hus for køberne og deres arkitekter – byggeriet er stærkt forsinket, et synonym kunne være ”byggesjusk”. Frokost: Håndværkerne spiser fælles frokost og har halv fridag. Nytårsaften: Familien på taget planlægger nytårsfest.
146 sider
Skønhedssalon af Mario Bellatin
“Jeg ved ikke, hvor vi har det fra, at det at hjælpe en nødstedt er ensbetydende med at prøve at skåne ham for døden for enhver pris.” (s. 34)
Bogens fortæller har erfaret, at det er omsonst og kun forlænger dødsprocessen og giver derved den døende håb og unødvendige lidelser.
50 sider
En kongelig læser af Alan Bennett
Dronning Elizabeth af England opdager glæden ved at læse – engelsk satire, når den er bedst
Storbritannien har en stærk tradition for satire, tænk bare på Jonathan Swift, Oscar Wilde og Monty Python.
123 sider
En af os er morderen af Agatha Christie
10 mennesker alene på en ø, en efter en bliver de myrdet. Hvorfor? Og af hvem? For der ER ikke andre på øen. Uhygge og mistænksomhed stiger for hvert offer.
En af Englands største – og i al fald mest produktive – krimidronninger har begået et mesterstykke og en klassiker inden for undergenren: Det lukkede rum.
168 sider
Der er nogle typer dernede af Antonio Dal Masetto
Lille, men væsentlig roman om hvordan angst og paranoia gennemsyrer en diktaturstat. Pablo har ikke noget at frygte – eller har han?
Det begynder lige så stille med at Pablos veninde, Ana, er bekymret. Hun er bekymret for ham, fordi ”der er nogle typer dernede”. Nogle ”typer”, som, tolker hun, er fra det hemmelige politi, for de har ”det karakteristiske udseende”. Han slår det hen, han er ikke politisk aktiv, og så vidt han ved, kender han ingen, der er det. Godt nok er han journalist, men han skriver kun om ufarlige ting.
166 sider
Tre små kinesere af Kerstin Ekman
Der er visse bøger, man må genlæse en gang imellem.
For mit vedkommende er en af dem en tidlig Kerstin Ekmans krimi, ’Tre små kinesere’ fra 1961, hvori man tydeligt kan se den kommende vinder af Nordisk Råds Litteraturpris med ’Hændelser ved vand’, en bog jeg også har læst flere gange.
190 sider
Andvake af Jon Fosse
Enkel og smuk lille roman om at finde fodfæste i livet – Norges store dramatiker har igen sat ord på menneskets grundvilkår
Et ungt par, en spillemand og hans kæreste, vandrer fra dør til dør og søger husly – men forgæves. Alt er optaget, og de bliver desperate, fordi den unge pige er højgravid.
74 sider
Bådehuset af Jon Fosse
Kammerspil i mol for tre forpinte sjæle; et trekantsdrama udvikles som temaer i et musikstykke, der gentages, udbygges og gentages indtil den ubønhørlige og uundgåelige slutning
En mand skriver, han skriver for at holde uroen borte, den uro der indtog ham efter at Knut var vendt tilbage til bygden.
153 sider
Historien om et forudsigeligt mord af Gabriel García Márquez
Græsk tragedie udsat for magisk realisme – en mesterlig skæbnefortælling fra Latinamerika.
Et godt sted at starte, hvis man stifte bekendtskab med magisk realisme og en af verdens største forfattere.
125 sider
Det gode hjerte af Jens Gielstrup
København, september 1939 – et nyt årti står for døren – truende, måske? Der ventes i lummervarmen, hvornår bryder det løs? Og hvad så?
Vi har utallige romaner der omhandler 2. verdenskrig, men langt de fleste er skrevet senere med en bagklog viden om krigens udfald. Den viden havde Jens Gielstrup ikke da han udgav sin anden og sidste roman, ’Det gode Hjerte’, i 1939.
113 sider
Kiffe kiffe i morgen af Faïza Guène
Herlig sprogligt overraskende bog om at være ung indvandrer i Paris
At være næsten 16 er ikke altid nemt. Hormonerne raser, brysterne er for små, ingen lægger mærke til én, og når de gør, er det for at gøre nar. Man har drømme, man vil gerne imponere alle, men med hvad?
176 sider
Vore sjæle om natten af Kent Haruf
Varm, kærlig og solidarisk bog om at blive gammel og ensom – og hvad man så kan gøre
Addie er enke efter Carl, og Louis er enkemand efter Diane. De bor på samme gade, men kender ikke hinanden særlig godt. En dag banker Addie på Louis’ dør og stiller ham et forslag, der forbavser ham. Hun inviterer ham ind i sin dobbeltseng – for at snakke og holde hende ved selskab om natten
187 sider
Ella er mit navn vil du købe det? af Mette Hegnhøj
Bittersød historie om 11-årige Ella, der brændende ønsker sig en kat. En ikke helt almindelig bogudgivelse med maskinskrift og poetsne.
Historien om hvordan katten Kattekismus kom ind i Ellas liv – en finurlig udgivelse skrevet på skrivemaskine med få, enkle sætninger på hver side. Illustrationerne er også lavet med skrivemaskinens bogstaver og tegn.
139 ark
BOB af Helle Helle
‘BOB’ lægger sig til striben af Helle Helle-romaner, der tilsyneladende ikke handler om noget – og alligevel handler om alt.
‘BOB’ er en smuk bog, og Bob er en venlig mand. Faktisk er det den smukkeste bog jeg har set, siden Fredrik Sjöbergs trilogi.
158 sider
Komedie i mol af Hans Keilson
Nænsom og fin lille bog om menneskelige relationer i umenneskelige tider
Da Vim og Marie indvilger i at skjule en jødisk perfumehandler under 2. Verdenskrig, ved de at de udsætter sig selv for fare. De ved også at deres liv vil ændre sig i den tid det tager, måske for evigt. For ingen ved hvor længe situationen er nødvendig. Hvornår slutter krigen? Hvem vinder?
127 sider
Mente I det af Thomas Korsgaard
Intens skildring af de psykiske følger af en hadforbrydelse
”Jeg er alt muligt. Jeg er ven. Jeg er gudfar. Jeg er forfatter. Jeg er læser. Jeg er oversætter. Jeg er søn. Jeg er storebror. Jeg er udmærket til at lave mad. Jeg er god til crossfit. Jeg er 180 cm høj og er født en tirsdag. Jeg er mand. Jeg er homoseksuel”.
En helt igennem fin beskrivelse af et helt almindeligt menneske – bortset fra at nogen har problemer med det sidste.
106 sider
I får ikke mit had af Antoine Leiris
Smuk og tankevækkende lille bog om den uudslukkelige sorg, der rammer de efterladte efter et terrorangreb
Hélène er ung og smuk, hun elsker livet, at danse, og hun elsker musik. Den 13. november 2015 er hun til koncert på spillestedet Bataclan i Paris sammen med en god ven. Hun er en af de mange, der aldrig kom hjem.
119 sider
Kupé nr 6 af Rosa Liksom
Smukt og poetisk mesterværk om at rejse ud og finde sig selv.
“Morgengryet flygter for dagen. Sneen kravler fra jorden op ad træernes stammer, stilheden i trætoppene dør ud, en høg sidder på flanken af en orange sky og ser på toget, der snegler sig af sted nede på landjorden” (s.112). Hvis skønheden, poesien og musikken i denne sætning rammer dig, vil ’Kupé nr. 6’ give dig stor glæde.
205 sider
Doppler af Erlend Loe
“Vi bliver født alene, og vi dør alene. Man kan lige så godt vænne sig til det først som sidst.” Igen en flot norsk roman om livets værdier.
Erlend Loe er en forfatter, jeg indtil nu kun har anbefalet til yngre mænd med eksistentialistiske tilbøjeligheder. Men efter at have læst “Doppler” er jeg – en kvinde i min bedste alder – faldet pladask for en forfatter, der blev født samme år, som jeg blev student.
175 sider
Døden i Venedig af Thomas Mann
Thomas Mann skriver en vedkommende historie om den altfortærende, men forbudte kærlighed, og han skriver den uendeligt smukt.
En uskyldig, smuk dreng og en gammel gris – så banalt kunne ‘Døden i Venedig’ beskrives. Men Thomas Mann skriver en vedkommende historie om den altfortærende, men forbudte kærlighed, og han skriver den uendeligt smukt.
132 sider
Døgnkioskmennesket af Sayaka Murata
Lykke må være at være normal, eller…? Både morsom og sørgelig skildring af at være single i nutidens Japan.
Keiko arbejder i en døgnkiosk og nyder sit rutineprægede liv, hvor hun trods sin anderledeshed passer ind. Desværre forventer folk omkring hende, at hun finder en mand, så hun laver en aftale med den arrogante og utilpassede Shiraha
149 sider
Kære Agnes af Håkan Nesser
En brevroman mellem to midaldrende veninder – ikke om madopskrifter og teaterbesøg, men om hvordan man begår et mord!
Agnes og Henny var uadskillelige veninder, da de gik i skole, men som det jo tit sker, mistede de kontakten, da de blev voksne.
155 sider
Pigen der fortalte film af Hernán Rivera Letelier
Smuk, lille roman om livet i en chilensk mineby i Atacama-ørkenen i 1960’erne.
“Min far sad i husets eneste lænestol med en boliviansk poncho over benene: Det var parterre. … Galleriet var en lang bænk af ubehandlet træ, hvor mine brødre havde sat sig trip trap træsko. Og da nogle af deres venner fandt på at tage opstilling i vinduet, blev det til balkonen” (s. 8)
102 sider
Tredje, og sidste, roman om Bjørn Hansen af Dag Solstad
Trilogien om Bjørn Hansen er nu slut, og Dag Solstad har dermed skabt en antihelt af dimensioner og konsolideret sin stilling som norsk litteraturs Grand old man.
Bjørn Hansen er et skvat, og tilsyneladende ikke engang et særlig charmerende skvat. Men når han alligevel kan holde læserens opmærksomhed fangen gennem tre bind, er det forfatterens fortjeneste.
139 sider
Skimmelrytteren af Theodor Storm
En mørk og stormfuld nat for mange år siden rider bogens fortæller hjem ad diget, der beskytter det flade marskland mod “Blanke Hans” = Vesterhavet. Stormen har pisket havet alt for langt op ad diget, og han føler sig noget utryg ved situationen – ikke mindst da han hele to gange ser en mager skikkelse med brændende øjne og iført sort, flagrende kappe ride forbi på en grå skimmel.
160 sider
Adressaten ubekendt af Kathrine Kressmann Taylor
Hvordan kunne (næsten) et helt folk falde for nazismen og Hitlers retorik. Vi kan i bagkundskabens ulideligt klare skær se, hvad der var galt. Men hvis vi nu havde levet dengang?
Denne kortroman (47 sider) består af en brevveksling mellem to nære venner og kompagnoner, Martin Schulse og Maxel Eisenstein, der sammen driver et kunstgalleri i San Fransisco. Det første brev er dateret i november 1932, hvor Max, der er jøde, skriver til Martin, der netop er vendt hjem til Tyskland
47 sider
Ildens døgn af Anne Marie Têtevide
Lille stor roman om vrede og afmagt, men også om styrke og kærlighed
Et sted i Nordsverige for ca. 100 år siden forlader Malin en tidlig morgen sine sovende børn, spænder skiene på og løfter rygsækken op på ryggen, den rygsæk, hvori hun har pakket det absolut nødvendigste, bl.a. tændstikker og petroleum. Hun har taget en skæbnesvanger beslutning.
184 sider
Store Kongensgade 23 af Søren Ulrik Thomsen
Krystalklar essaysamling med – som der står på bagsiden: ”sproget som nøgle til forståelse af bevidstheden”.
Det er godt nok en beskrivelse af den rette psykiaters behandling af forfatterens angstplagede mor, men det er også en fin demonstration af hans egne fantastiske talent. Man læser en sætning og tænker: ”Nåh, sådan er det…”.
Anmeldt af gæsteblogger Beth.
95 sider
Tamburlaine skal dø af Louise Welsh
Kit Marlowe var en populær skuespilforfatter på Shakespeares tid – men hvorfor skulle han dø?
Christopher (Kit) Marlowes død er omgærdet med megen mystik og har i flere århundreder beskæftiget forskere samt elskere af konspirationsteorier.
147 sider
Bonsai af Alejandro Zambra
Meget lille, meget underlig og meget fascinerende roman fra den nye generation af latinamerikanske forfattere.
Bogen ‘Bonsai’ er som en litterær bonsai, forfatteren har klippet alt væk, der forhindrer planten/bogen i at udvikle sig i en forkert retning. Lille og koncis.
90 sider
Bøgernes labyrint 